Analyse Danmark 2017
Print Friendly, PDF & Email
Share Button

Med en score på 8,9 point ud af 10 mulige topper Middelfart Sparekasse den årlige kundetilfredshedsundersøgelse fra Analyse Danmark. I ”Bankanalysen 2016” var der tale om en delt førsteplads, men i år er Middelfart Sparekasse alene på førstepladsen med en score på 8,9 ud af 10 mulige point mod 8,6 i 2016.

Sparekassen har været med i analysen siden 2011, og vi har været med helt i top i adskillige år.

Stor tilfredshed med de digitale løsninger

Når det gælder tilfredshed med de digitale løsninger, har kunderne også givet Sparekassen en positiv vurdering. Vi deler her førstepladsen med Arbejdernes Landsbank og oplever den største stigning i tilfredsheden med netbank.

I forhold til digitale løsninger generelt er hele 96 % af de adspurgte kunder tilfredse eller meget tilfredse med Sparekassens løsninger.

Tilfredse kunder er den bedste anbefaling

Det er en velkendt sandhed, at den bedste og billigste markedsføring er tilfredse kunders anbefaling. Derfor er det af stor værdi for Sparekassen, at 61 procent af de adspurgte kunder vil anbefale Sparekassen til andre. Også der topper Middelfart Sparekasse undersøgelsen.

Vi oplever, at størstedelen af vores nye kunder kommer på anbefaling af andre tilfredse kunder, og det er vi utrolig taknemmelige for.

I bankanalyse anvendes den såkaldte Net Promoter Score (NPS), der er et udtryk for, om kunderene er villige til at anbefale Middelfart Sparekasse. Sparekassens Net Promoter Score er 45. Til sammenligning er den gennemsnitlige anbefalingsvilje for de deltagende pengeinstitutter på -14.

NPS Middelfart Sparekasse Analyse Danmark

God service, rådgivning, værdier og lokal forankring

Det er især den gode service, vores rådgivning og Sparekassens værdigrundlag (social ansvarlighed, værdier og etik) og den lokale forankring der fremhæves, når kunderne fortæller, hvorfor Sparekassen er det foretrukne pengeinstitut.

I Sparekassen bruger vi ikke store summer på traditionel markedsføring. Til gengæld er vi meget aktive i de lokalsamfund, vi er en del af, og vi støtter op om det lokale forenings-, sports-, og kulturliv.
Vi tror på, at kundernes oplevelse af os som et nærværende og troværdigt pengeinstitut, der er synligt i lokalsamfundet, er hovedårsagen til, at så mange nye kunder vælger os og anbefaler os til andre.

Lokal og digital

I analysen kommenteres det, at stadig flere bankforretninger kan klares ved hjælp af onlineløsninger, og det antages, at det vil påvirke den traditionelle relation til banken. Tendensen går i retningen af færre besøg i filialerne, men et stadigt stigende antal digitale kontakter.

Alligevel mener kunderne, at kvaliteten af rådgivningen, kommunikationen med rådgiveren og imødekommenhed i filialen er nogle af de faktorer, der betyder allermest for deres tilfredshed med banken. Analysen påpeger med andre ord, at den gyldne middelvej, hvor vi på den ene side tilbyder tidssvarende digitale løsninger og på den anden vægter den personlige kontakt, fortsat er vejen frem.

Fortæl os, hvad du mener om Sparekassen

Du har også mulighed for, at dele dine oplevelser med Sparekassen. Det kan du gøre ved at lave en anmeldelse på Trustpilot – klik her

Om undersøgelsen

Analyse Danmarks Bankanalyse er en analyse af det danske bankmarkeds privatkunder. Den indeholder kundernes vurdering af deres primære pengeinstitut på en lang række områder. Undersøgelsen er gennemført blandt respondenter i en stikprøve udtrukket fra Analyse Danmarks internetpanel, DK-Panelet. Disse respondenter er blevet suppleret med respondenter, der er blevet udtrukket via en underleverandørs internetpanel. Spørgeskemaet er udsendt via e-mail, hvori der er et unikt link til det elektroniske spørgeskema.

I alt har 6.602 respondenter besvaret spørgeskemaet.
Du kan læse mere om analysen her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så holder vi dig opdateret med, hvad der sker i Sparekassen. Samtidig er du med i konkurrencen om et gavekort á 500 kroner.

Tilmeld nyhedsbrev

I vores nyhedsbrev holder vi dig ajour med alt, hvad der sker i Sparekassen.

Det er gratis at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Læs mere om nyhedsbrevet her