På siden her har vi samlet gode råd til, hvordan du kan beskytte dig mod svindel, og hvad du skal gøre, hvis uheldet er ude.
Større tekst
- 100% +
Læs op

Undgå svindel og misbrug

Antallet af sager, hvor kriminelle misbruger folks kort og netbank og stjæler deres penge er desværre et stort problem.

Svindlere bruger forskellige metoder i forsøget på at franarre dig personlige oplysninger for at få adgang til din konto eller computer. De kan finde på at udgive sig for at være fra Sparekassen, en myndighed eller en anden virksomhed og henvende sig til dig på mail, SMS eller opkald. De kan tilmed ændre e-mailadressen eller telefonnummeret, de ringer fra, så det er identisk med fx politiets eller Sparekassens.

Det svindlerne typisk spørger efter er dine betalingskort- eller MitID-oplysninger samt evt. SMS-koder. Vær derfor yderst skeptisk ved enhver uopfordret henvendelse, som efterspørger disse oplysninger – og se vores syv gode råd herunder.

Få hjælp

Er du allerede blevet udsat for svindel, eller har du mistanke om, at du er blevet udsat for svindel, kan du få hjælp og gode råd ved at klikke på knappen herunder.

Få hjælp her, hvis du er blevet svindlet

Syv gode råd til at undgå svindel

  1. Lav aldrig en overførsel, fordi nogen forsøger at overtale dig til det
  2. Udlever aldrig MitID-oplysninger, kortoplysninger eller koder til andre
  3. Læs altid teksten i din MitID-app eller SMS, inden du godkender
  4. Klik aldrig på et link i en SMS eller e-mail, du ikke har bedt om
  5. Tal med dine nærmeste om dine oplevelser, hvis du har været udsat for svindel. Og spred budskabet – det kan hjælpe andre
  6. Hold dig opdateret om svindel-tendenser, fx i appen ”Mit digitale selvforsvar”
  7. Træk vejret og tag dig tid – lad dig ikke presse

Del gerne rådene med dine børn, forældre, bedsteforældre og venner.

Download og print de syv gode råd

Hold dig opdateret med "Mit Digitale Selvforsvar"

Download også appen Mit digitale selvforsvar, der er en gratis app, der hjælper dig med at være sikker online. Appen holder dig opdateret på de nyeste digitale trusler. 

Du kan også finde gode råd her:

Webinar: Bliv klædt godt på til at spotte svindlerne på nettet, så du undgår at blive svindlet

De digitale svindlere udgiver sig ofte for at være fra banken eller en myndighed, når de forsøger at lokke personlige oplysninger ud af folk – og svindlerne er blevet dygtige til at virke troværdige og være svære at gennemskue.
 
Vi giver dig en række gode råd om, hvordan du kan undgå at blive et offer for svindel. Og guider dig i, hvad du skal gøre, hvis uheldet skulle være ude.

Ordbog – bliv klogere på svindel

Læs de forskellige typer af svindel at kende og bliv klogere på, hvad ordene  betyder.

  • Phishing er mails, hvori svindlerne fx udgiver sig for at være fra en bank, offentlig myndighed eller en kendt virksomhed, ofte med overbevisende logoer vedhæftet og lignende.

    Formålet med phishing er fx er at lokke dig til at overføre penge til de kriminelle, trykke på et link eller måske installere malware på din computer.

  • Smishing er falske SMS’er, der har til formål at snyde dig eller stjæle dine personlige oplysninger. Afsenderen af SMS’en udgiver sig ofte for at være en troværdig virksomhed, fx dit pengeinstitut.

    Den falske SMS vil ofte indeholde et link, som skal lokke personlige eller fortrolige oplysninger ud af dig. Det vil typisk være dine kortoplysninger, de vil bede om, efter du har trykket på linket.

    Tryk aldrig på et link i en SMS, du ikke har bedt om.

  • Vishing er en form for cyberkriminalitet, hvor svindlerne stjæler personlige oplysninger via telefonopkald – det er også kendt som telefon-phishing.

    Svindlerne ringer til deres ofre og overbeviser dem om at dele deres personlige oplysninger, som kreditkortoplysninger og adgangskoder.

  • Spoofing er når svindlerne ændrer visningen af deres eget telefonnummer, så det på din telefon ser ud som om de fx ringer fra en offentlig myndighed, en kendt virksomhed eller dit pengeinstitut.

    Det er derfor ikke nok at google et telefonnummer, hvis du er i tvivl om, om det er svindel. Læg røret på og ring selv til myndigheden/virksomheden/pengeinstituttet direkte på deres hovednummer, og spørg ind til henvendelsen.

     

  • Et muldyr er en person, der, bevidst eller ubevidst, stiller sin konto til rådighed for kriminelle. Ved at overføre eller hæve pengene til/fra kontoen, skifter pengene hænder fra svindleren til muldyrets konto, og pengesporet udviskes. På den måde bruger svindleren muldyret som mellemmand i hvidvask af penge.

    Vær på vagt, hvis du bliver kontaktet af en fremmed eller én, du kun kender perifert, som ønsker hjælp til en pengeoverførsel eller kontanthævning.

    Du skal være opmærksom på, at det kan være strafbart at medvirke i den sammenhæng.

  • Investeringssvindel er, når svindlere vildleder ofrene til at tro, at der er kontakt med legitime investeringsfirmaer, som lover store afkast. Oftest er kontakten startet ved at ofret har indtastet kontaktoplysninger på svindlernes hjemmeside, evt. via en Facebook-annonce, hvorefter ofret bliver ringet op.

    Der startes ofte med mindre beløb på betalingskort, og ofret får som regel adgang til en troværdig udseende investeringsportal og bliver overtalt til yderligere investering med udsigt til store gevinster. De lovede gevinster bliver dog aldrig udbetalt.

    Når ofret opdager, at der er tale om svindel, kontaktes ofret ofte igen af en ”anden” gerningsmand, som udgiver sig for at være advokat eller lignende, som kan hjælpe med at få det tabte tilbage.

  • Svindleren foregiver at være interesseret i et romantisk forhold – typisk gennem online datingsider, sociale medier eller mails.

    I takt med, at der opstår tillid mellem parterne, kan svindleren bede om fx intime billeder, penge, gaver eller personlige oplysninger og koder, som senere bruges til afpresning eller som grundlag for flere penge eller gaver.

  • CEO fraud eller direktørsvindel er falske mails eller SMS’er til en virksomheds medarbejdere, og mailen eller SMS’en ser ud som om den er sendt fra medarbejderens chef. 

    Svindlerne forsøger på den måde at narre medarbejderen til at betale falske fakturaer eller overføre et beløb til en specifik konto ved at give indtryk af, at sagen haster.

  • Malware er et program, der bliver installeret på din computer, uden at du er klar over det.

    Programmet bliver installeret i forbindelse med download eller gennem fx klik på en inficeret fil. Malwaren kan herefter udspionere og opsnappe personlige oplysninger gennem din computer, hvorefter oplysningerne og data om dig kan blive solgt videre eller delt med andre.

Fælles Om. Økonomien
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os