Større tekst
- 100% +
Læs op

Din virksomhed

Starte virksomhed

Sunde virksomheder og arbejdspladser er forudsætningen for, at vi kan bevare og udvikle det samfund, vi kender og sætter pris på. Hovedingredienserne er virkelyst og skabertrang, uanset om du vil overtage en eksisterende virksomhed eller starte helt fra bunden.

Vi yder rådgivning om finansiering, eksterne støttemuligheder og generel sparring til dig, der har planer om at  blive virksomhedsejer. Bliver planen til en realitet hjælper vi naturligvis også med det praktiske, så du får ro på økonomien og dermed tid til at udvikle din virksomhed.

Book møde Ring mig op

Er du iværksætter?

En god idé er første skridt på vejen mod en iværksættersucces. Men der er lang vej fra idé til rentabel virksomhed.

Finansieringen er et væsentligt skridt, og som i mange andre sammenhænge gælder det, at forberedelse er gavnligt. Mange iværksættere oplever, at det kan være svært at få finansiering i pengeinstituttet, og som iværksætter har du den udfordring, at banken kun kan forholde sig til dine planer og budgetter modsat virksomheder i drift, hvor der er regnskaber og historik at forholde sig til.

Før mødet med os, kan du med fordel gøre følgende
  • Lav et etablerings- og driftsbudget, så du er velforberedt, når du møder os
  • Bring din opsparing i spil. Hvis du selv har sparet op og er villig til at investere i din idé, så viser du os, at du tror på dit projekt og vil gå helhjertet ind i det.
  • Brug Vækstfonden. Ved at få Vækstfonden på banen, reduceres bankens risiko, da en vækstkaution stiller garanti for en del af bankens udlån til dig
  • Tænk alternativt. Crowdfunding kan være en mulighed, ligesom venner og familie måske vil bakke din idé op
  • Lav en forretningsplan. Det er vejen til overblik og dermed din indgang til ekstern finansiering.
Hent skabeloner til etablerings- og driftsbudget Læs mere om Vækstfonden

Forretningsplanen

En god og grundig forretningsplan er altafgørende for at gøre dine idéer til virksomhed. Forretningsplanen er en grundig beskrivelse af din virksomhed og dine planer for drift og udvikling af forretningen. En god forretningsplan skal indeholde:

  • En beskrivelse af dig og dine kompetencer
  • En beskrivelse af dit produkt
  • En markedsanalyse og gennemgang af dine konkurrenter
  • En plan for salgs- og markedsføringsindsatsen
  • Budget og forventninger til resultat/indtjening.
Hent skabelon til forretningsplan

Her kan du få hjælp

Selv om du er iværksætter, er du ikke alene. Der findes en lange række muligheder for at få hjælp, og det er ofte helt gratis. Hvis du er godt forberedt, før du går til pengeinstituttet, forbedres dine chancer markant for at få den finansiering, du har brug for.

  • I langt de fleste kommuner findes et erhvervscenter, som yder støtte og rådgivning til iværksættere. Her kan du blandt andet få hjælp til at finde frem til kernen af din forretning, så din forretningsplan kan blive så skarp og præcis som muligt
  • Vækstfonden kan tilbyde hjælp til finansieringen
  • Gå online. Der finde flere iværksætternetværk på blandt andet Facebook, hvor du kan videndele med mange andre i samme situation som dig.
Se iværksætterunivers på virk.dk
Fælles Om. Økonomien
Hør hvad andre kunder siger
Artusbyg
Læs mere
Læs mere
Skal vi hjælpe dig med finansiering?
Læs mere
Fælles Om. Økonomien
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os