For at afspille denne video skal du acceptere statistik-cookies og YouTubes privatlivspolitik, da YouTube opsamler afspilningsstatistik.
Du kan til enhver tid læse mere om vores bruge af cookies her på siden og ændre dit samtykke her.
Læs mere om cookies
Acceptér cookies
Til fælles bedste
Middelfart Sparekasses historie
Middelfart Sparekasses tilhørsforhold og engagement i lokalområdet kan føres tilbage til grundlæggelsen af Sparekassen 5. april 1853, hvor en gruppe aktive håndværkere i Middelfart søgte alternative finansieringsmuligheder. I spidsen for grundlæggelsen var slagtermester Benjamin Falkner.
Sparekassen var tænkt som en sparekasse til fælles bedste, og denne tanke lever stadig i bedste velgående mere end 170 år senere.
Over bæltet
Fra at have været en lille fynsk sparekasse i godt 135 år, tog vi i 1990 springet over Lillebælt og åbnede en afdeling i Fredericia. Vi troede på, at Trekantområdet var det helt rigtige sted at vokse, og det viste sig at holde stik.
I 2013 åbnede vi to nye afdelinger i henholdsvis Esbjerg og Aarhus, og i 2014 kom vores afdeling i Hørning til. I december 2015 åbnede vi vores afdeling i Svendborg. I 2022 kom vores afdeling i Silkeborg i forbindelse med sammenlægningen med Folkesparekassen til, og i 2023 har endnu en sammenlægning betydet, at vi nu har en afdeling på Fanø. Og sidst men ikke mindst har vi i 2023 også åbnet en afdeling i København.
Opskriften har altid været en stor tilknytning til lokalområderne og et stort lokalt engagement i bl.a. erhvervs- og byudvikling. Nærheden til kunderne er en vigtig del af vores livsstil, og vi er stadig det lokale pengeinstitut, hvor medarbejderne har naturlig tilknytning til nærmiljøet.