Større tekst
- 100% +
Læs op

Pension

Livslang Pension

Livslang Pension er den ordning, der kan give dig et økonomisk sikkerhedsnet hele livet, da ordningen sikrer dig en årlig udbetaling – lige så længe, du lever.

Den er derfor et godt supplement til andre ordninger, hvor du får udbetalt et større beløb, men i en kortere årrække. Med den rette sammensætning kan du altså sikre dig de største udbetalinger i de mest aktive år af din pensionisttilværelse og samtidig sikre en passende udbetaling, så dine økonomiske behov er dækket hele livet.

Book møde Ring mig op

Indbetalings- og fradragsregler

I modsætning til andre pensioner, giver Livslang Pension i mange tilfælde mulighed for indbetaling af langt større beløb med fuldt skattefradrag. Hvor meget du må indbetale og fradrage på denne ordning afhænger af din situation.

  1. Livslang Pension indbetales via lønnen. Ingen beløbsgrænse, skal dog kunne indeholdes i lønnen. Betaler du topskat er fradragsværdien op til 52%.
  2. Livslang Pension betales via dit eget selskab (ApS eller A/S). Ingen beløbsgrænse. Fradrages som personaleudgift i selskabet i indbetalingsåret.
  3. Privat indskud. Beløbsgrænse i 2024 er 58.100 kr. Fradrages i den personlige indkomst op til en skatteværdi på 52%, hvis du betaler topskat.
  4. ”30%-reglen”. Anvendes af selvstændigt erhvervsdrivende i enkeltmandsvirksomheder eller I/S. Indskud med fuldt fradrag til livrente må højst udgøre 30% af årets overskud før renteposter.

Når din Livslang Pension udbetales, betaler du almindelig indkomstskat af udbetalingerne.

Du kan sikre dine efterladte

Når du vælger at starte udbetalinger på din Livslang Pension, kan du tilvælge en garantiperiode. Med en garanti tilknyttet, så sikrer du udbetalingerne til dine efterladte i resten af den garanterede periode, hvis du dør.

Hvis du har ønsket, at udbetalingen skal ske til din ægtefælle/samlever eller dine børn under 24 år, kan de vælge at få pengene udbetalt løbende i resten af den garanterede periode og betale indkomstskat af beløbet.

De kan også vælge at få beløbet udbetalt på en gang og betale en afgift til staten på 40% af beløbet. Hvis udbetalingen af garantiperioden sker til andre end disse personer – fx til dine børn over 24 år – får de udbetalt beløbet på en gang mod en afgift til staten på 40%.

Skulle du gå bort, inden du er startet udbetaling på din Livslang Pension, vil din opsparing gå til dine efterladte – efter betaling af en afgift til staten på 40%.

Skat ved udbetaling

Når du skal have pengene udbetalt, skal du betale skat af udbetalingerne. De beskattes som personlig indkomst.

Book møde Ring mig op

Hver måned trækker vi lod om et gavekort på en biograftur for 2

Tilmeld dig nyhedsbrevet

I vores nyhedsbrev holder vi dig ajour med alt, hvad der sker i Sparekassen. Vi skriver om relevante emner som pension og investering samt alle de kultur- og sportsarrangementer Middelfart Sparekasse arrangerer eller støtter.

  • Jeg accepterer, at Middelfart Sparekasse må kontakte mig på e-mail om relevante emner som pension og investering samt alle de kultur- og sportsarrangementer Middelfart Sparekasse arrangerer eller støtter. Jeg accepterer desuden, at mine data behandles med henblik på at sende mig så relevant information som muligt.Læs mere om betingelserne for Middelfart Sparekasses nyhedsbrev her >>

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Fælles Om. Økonomien
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os