Legitimation og antihvidvask

At drive sparekasse handler i dag om meget andet end at hjælpe vores kunder med at have en sund økonomi og råd til at realisere så mange drømme som overhovedet muligt.

Én af de andre meget vigtige opgaver, vi har, er at hjælpe myndighederne med at forhindre hvidvask af penge, skatteunddragelse, socialt bedrageri og terrorfinansiering.

Det er en opgave, vi tager meget alvorligt. Både for at hjælpe myndighederne, men også for at du som kunde kan være tryg ved, at din sparekasse ikke bliver misbrugt til økonomisk kriminalitet.

Derfor vil du opleve, at vi kan finde på at stille dig nogle spørgsmål, og af og til beder vi også om at få en kopi af dit sundhedskort og kørekort. Det er ikke kun dig, der bliver udsat for det. Det gælder alle vores kunder.

Læs mere om hvorfor vi spørger om ID

Derfor stiller vi så mange spørgsmål

Ifølge Hvidvaskloven skal vi, og alle andre pengeinstitutter, kende vores kunder og deres formål med at være kunde hos os. Det er derfor, at vi beder om kopi af pas og sundhedskort, og det er derfor, vi beder alle nye kunder oplyse formålet med at være kunde hos os samt det forventede forretningsomfang. Selv om du har været kunde hos os i flere år, kan du også opleve at blive spurgt. Vi skal nemlig også sikre os, at de oplysninger, vi har, er tidssvarende.

For at sikre, at vi lever op til vores opgave og hjælper myndighederne med at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering, så sker der en løbende overvågning af transaktionerne i Sparekassen. Hvis der sker noget på en konto, som ikke stemmer overens med det, du som kunde har oplyst i ”formål og omfang”, så ser vi nærmere på det og kontakter dig måske for at få hjælp til at finde ud af, hvad der ligger bag.

Det gør vi ikke for at mistænkeliggøre dig. Vi ser det som en service, hvor du kan være tryg ved, at hvis din konto bliver misbrugt, så gør vi vores bedste for at opdage det.

Legitimation
For privatkunder
Læs mere
Legitimation
For erhvervskunder
Læs mere

Spørgsmål og svar

  • Hvidvasklovens § 11 siger, at pengeinstituttet skal indhente identitetsoplysninger om alle sine kunder og kontrollere de indhentede oplysninger. Pengeinstituttet skal som minimum kende kundens navn og cpr-nr. Hvidvaskloven tager ganske vist ikke direkte stilling til, hvilke type dokumentation der skal benyttes som kontrol. I Finanstilsynets vejledning til loven står der imidlertid, at det fx kan være, at pengeinstitutterne får forevist pas eller kørekort som dokumentation – det kan også kombineres med eksempelvis sundhedskort.

    Tilsynets anbefaling til, hvilken dokumentation, der skal benyttes, er derfor ret klar. Læg dertil, at tilsynet normalt lægger sin egen vejledning til grund ved tilsynsbesøg. Det er den virkelighed, pengeinstitutter agerer i – derfor beder de som oftest også om pas.

    Andre officielle dokumenter som eksempelvis dåbsattest, vielsesattest eller årsopgørelser kan også anvendes som dokumentation.

  • Pengeinstitutterne skal kende alle deres kunder – uanset forretningsomfang og formål. Pengeinstitutterne skal også foretage individuelle risikovurderinger af alle kundeforhold. Og selv om det lyder besnærende bare at fjerne overvågningen af transaktioner fra alle “almindelige lønmodtagere”, vil det være i direkte modstrid med loven.

    Pengeinstitutterne skal sikre sig, at kundernes oplysninger løbende opdateres. Det betyder, at pengeinstituttet kan være forpligtet til at spørge til kundens oplysninger og dokumentation flere gange i løbet af kundeforholdet.

    Pengeinstitutterne indsats for at kende sine kunder så godt som muligt kan sammenlignes med sikkerhedskontrollen i lufthavnen, hvor alle bidrager til den fælles sikkerhed.

  • Kravet om kundekendskab handler ikke om kredit eller risikoen for tab. Det er et spørgsmål om at forhindre hvidvask og terrorfinansiering, som bankerne tager meget alvorligt. Derfor følger vi lovens intention og beder alle kunder om at identificere sig.

    Pengeinstitutternes indsats for at kende sine kunder så godt som muligt kan sammenlignes med sikkerhedskontrollen i lufthavnen, hvor alle bidrager til den fælles sikkerhed.

  • Pengeinstitutterne har pligt til at indhente nye oplysninger og dokumentation, hvis man bliver usikker på, om de tidligere oplysninger er korrekte eller tilstrækkelige. Derudover skal banken løbende holde kunders oplysninger og dokumentation opdateret.

    Hvis man er kunde i flere institutter, skal man identificere sig i alle institutterne.

  • Ja, alle kreditinstitutter – det vil sige både banker, sparekasser, andelskasser og realkreditinstitutter – skal have kontrolleret deres kunders identitet.

  • Pengeinstitutterne skal have et godt kendskab til alle sine kunder. Det betyder, at pengeinstituttet ofte skal kende til kundens formål med kundeforholdet, kundes forventede brug af pengeinstituttet og omfanget heraf, kundens formue og formuens oprindelse.

    Det kan fx. være, at kunden forventer flere gange at overføre penge til udlandet, fordi kunden har et familiemedlem i udlandet, eller fordi kunden ejer et sommerhus i udlandet.

  • Pengeinstituttet skal kunne dokumentere de oplysninger, som pengeinstituttet bruger til at kende kunden. Banken kan derfor ikke nøjes med, at pengeinstituttets rådgiver kender kunden godt. Desuden kan pengeinstituttet ikke se kundens kontooversigt på samme måde, som kunden selv. Pengeinstituttet kan fx ikke se forretningsnavne eller beskeder, der er sendt med en overførsel.

  • Ja. Både hvidvasklovens § 30 og afsnit 26 i tilsynets vejledning siger klart, at man som pengeinstitut har pligt til at opbevare en kopi af dokumentationen for kundens oplysninger.

    Formålet med reglerne er, at pengeinstitutterne har et godt og betryggende kendskab til deres kunder, og at de kan godtgøre det over for tilsynet.

Fælles Om. Økonomien
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os