Claus Hansen, Ejby
Print Friendly
Share Button

Middelfart Sparekasse har aldrig haft en afdeling i Ejby. Alligevel er Sparekassen det lokale pengeinstitut for Ejbys sidste borgmester, Claus Hansen.

Det var i Spare- og Laanekassen for Ejby og Omegn, at Claus Hansen for over 40 år siden lånte 15.000 kroner for at kunne købe huset på Holmevænget, hvor han stadig bor med hustruen Hanne. Den lokale sparekasse skiftede siden navn til først Amtssparekassen, siden Amtssparekassen Fyn og til sidst Fionia Bank. Med Claus Hansen som bestyrelsesformand i en længere årrække frem til marts 2006. Det lå derfor ikke kortene, at han skulle være kunde i Middelfart Sparekasse.

“Jeg havde et godt forhold til Brønserud (tidligere sparekassedirektør Hans Erik Brønserud, red.), og jeg kaldte sommetider Middelfart Sparekasse for ”lillebror”, husker Claus Hansen med henvisning til, at Fionia Bank var et væsentligt større pengeinstitut end Middelfart Sparekasse.

Men finanskrisen var hård for Fionia Bank, og banken eksisterer ikke længere.

“Det var uheldigt for kunderne og hele Fyn, at Fionia Bank ikke er her længere. For mig var det held i den forstand, at jeg blev kunde i Middelfart Sparekasse. Det er jeg virkelig godt tilfreds med”, fortæller Claus Hansen.

Han var ikke længe om at blive kunde i Middelfart Sparekasse, da Fionia ikke længere var en mulighed.

“I forbindelse med, at jeg var til et møde med Brønserud, sagde han ”jeg finder lige en mand til dig”, fortæller Claus Hansen om skiftet i 2009.

Siden har han set Middelfart Sparekasse vokse sig større, både i antallet af kunder og geografisk. Den nære kontakt mellem kunde og rådgiver er bevaret – også for Claus Hansen, der har to kontaktpersoner i Sparekassen.

“Det meste klares over telefon og mail. Jeg er nok i Sparekassen en gang i kvartalet”, vurderer Claus Hansen.

Han kalder Middelfart Sparekasse det lokale pengeinstitut i Ejby, selv om Sparekassen ikke aldrig har haft nogen filial i Ejby, der i dag er helt bank-løs på samme vis som Nørre Aaby har været det siden april 2012.

“Sparekassen har aldrig fysisk været her, men den er her i daglig tale. Jeg har aldrig hørt nogen tale dårligt om Sparekassen, og jeg anbefaler den også jævnligt til andre. Og den er også god på sponsorsiden”, siger Claus Hansen.

På Vestfyn støtter Middelfart Sparekasse bl.a. GV Ejby, Multibanen ved Ejby Skole, Fjeldsted Speedway Klub, Nørre Åby Båring Håndbold, Nørre Aaby Cykelklub, Nytårsløbet Champagneproppen, Nørre Aaby Tennisklub og Balslev Festival – Det er det lokale pengeinstitut – også i Ejby, mener Claus Hansen.

Skift til Middelfart Sparekasse

I Middelfart Sparekasse får du personlig rådgivning i øjenhøjde. Vi lægger vægt på tilgængelighed, troværdighed og tryghed, og det bliver værdsat af vores kunder. Faktisk er vores kunder de mest tilfredse kunder i Danmark, ifølge bankanalyser fra Analyse Danmark (2014 og 2015) og Finanssektorens Kundebenchmark (2014 og 2015).

Skift til Middelfart Sparekasse fordi:

  • Vi er det pengeinstitut i Danmark, som har de mest tilfredse kunder
  • Vi tilbyder personlig rådgivning og har plads til alle
  • Vi tilbyder rådgivning fra kl. 8 til kl. 18
  • Vi er en del af lokalsamfundet og støtter de lokale foreninger

 

 

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så holder vi dig opdateret med, hvad der sker i Sparekassen. Samtidig er du med i konkurrencen om et gavekort á 500 kroner.

Tilmeld nyhedsbrev

I vores nyhedsbrev holder vi dig ajour med alt, hvad der sker i Sparekassen.

Det er gratis at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Læs mere om nyhedsbrevet her