Print Friendly, PDF & Email
Share Button

Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse overdrager størstedelen af aktiviteterne i Aarhus til Middelfart Sparekasse.

Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse har truffet en strategisk beslutning om at nedlægge afdelingen i Aarhus og overdrage størstedelen af aktiviteterne i Aarhus til Middelfart Sparekasse.

“Vi er glade for aftalen med Middelfart Sparekasse, som overtager størstedelen af vores kunder og vores medarbejder Lars Flink Bohnstedt, der følger med over i Middelfart Sparekasse som rådgiver. Vi ved, at Middelfart Sparekasse i samarbejde med Lars vil betjene vores Aarhus-kunder på en professionel og kompetent måde”, siger Erik Rasmussen, direktør i Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse. Lars starter i Middelfart Sparekasses nyetablerede filial i Rosensgade den 1. september 2013. Her får han følgeskab af 8-9 nye kolleger. Afdelingen åbner i løbet af august 2013.

“Overtagelsen af Vorbasse-Hejnsvig Sparekasses afdeling i Aarhus falder naturligt sammen med vores åbning i Rosensgade. Med overtagelsen er vi glade for at byde kunderne og Lars velkommen. Lars er en lokalkendt og erfaren rådgiver, som sammen med det øvrige team kan være med til at give os en god start i Aarhus”, udtaler Martin Baltser, adm. direktør i Middelfart Sparekasse.

Om Middelfart Sparekasse

Middelfart Sparekasse har flere gange, og senest i 2012, været helt i top i Analyse Danmarks årlige bankanalyse – med topkarakterer i både kvalitet af rådgivning, Netbank og tillid til fremtidig drift af pengeinstituttet. Sparekassen udmærker sig endvidere ved at være en af landets bedste arbejdspladser og har således ligget i top 10 blandt Danmarks bedste arbejdspladser igennem de seneste 10 år.

Middelfart Sparekasse er en garantsparekasse med ca. 14.000 garanter. Sparekassen styrker fortsat sin position som et selvstændigt pengeinstitut, der stadig har fødderne solidt plantet i lokalområdet. Fra at have været en lille fynsk sparekasse er Sparekassen i dag et pengeinstitut med over 200 medarbejdere og mere end 49.000 kunder fordelt på 14 afdelinger. Middelfart Sparekasses koncernregnskab for 2012 viser et resultat på 19,3 mio. kr. før skat mod 7,3 mio. kr. i 2011. Solvensen udgør 17,3 % mod et solvensbehov på 10,3 %. Samtidig har kundetilgangen været historisk høj, og mere end 5.000 nye kunder valgte Middelfart Sparekasse i 2012.

For yderligere information kontakt:

Direktør Erik Rasmussen, Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse, tlf. 76 88 92 01

Adm. direktør Martin N. Baltser, Middelfart Sparekasse, tlf. 64 22 22 40 / 27 90 05 00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så holder vi dig opdateret med, hvad der sker i Sparekassen. Samtidig er du med i konkurrencen om et gavekort á 500 kroner.

Tilmeld nyhedsbrev

I vores nyhedsbrev holder vi dig ajour med alt, hvad der sker i Sparekassen.

Det er gratis at modtage nyhedsbrevet, og du kan til enhver tid afmelde dig igen.

Læs mere om nyhedsbrevet her