Når du skal udveksle dokumenter og fortrolige oplysninger med din rådgiver, så anbefaler vi dig at bruge “Sikker kommunikation” via net- eller mobilbanken. Til forskel fra kommunikation på almindelig mail, er sikkerheden helt i top, og du er dermed garanteret, at dine data ikke opsnappes af andre. Samtidig er det også let og overskueligt for dig at have samlet din kommunikation med Sparekassen ét sted. Al kommunikation gemmes, så det er let at finde den frem på et senere tidspunkt, hvis du får behov for det.
Her finder du “Sikker kommunikation”
Sikker kommunikation finder du både i mobilbanken og i netbanken.
- I netbanken skal du vælge menupunktet [Kommunikation] og derefter menupunktet [Min postkasse]
- I mobilbanken kan du kommunikere sikkert via menuen [Kontakt] og derefter [Beskeder].
Få besked når der er post til dig
Når der er beskeder til dig fra Sparekassen, vil det fremgå af netbanken, men du kan også få besked pr. sms eller e-mail, når der er svar på din henvendelse eller nye beskeder.
Tilmeld dig i netbanken, så får du fremover besked, når der er post til dig:
- Vælg menupunktet [Aftaler] i menuen til venstre. Vælg derefter [Beskedservice] og klik så på [Opret] ud for [Besked fra pengeinstituttet] og tilmeld dig med NemID.
Vær opmærksom på, at du skal tilmelde dig to steder for at få besked, både når der er besked fra din rådgiver, og når der er besked om udskrifter og dokumenter.
I mobilbanken vil du få en notifikation under [Kontakt].