Større tekst
- 100% +
Læs op

Til fælles bedste

I Middelfart Sparekasse bakker vi op om livet efter fyraften

Når Middelfart Sparekasses afdelinger lukker kl. 16, kan man med nogen ret argumentere for, at livet i mange af byerne først begynder for alvor. Livet efter fyraften. Da vågner foreningslivet og med det de mange fællesskaber, som udgør fundamentet for sammenholdet i de lokale samfund.

Det er en del af Sparekassens dna at bakke op om livet efter fyraften. Både som sponsor, partner og arrangør er vi med til at sikre liv i de områder, hvor vi har afdelinger.

Det har måske ikke så meget at gøre med at drive sparekasse, men vi lever af og med de levende lokalsamfund, og vi er bevidste om, at vi ved at omfavne foreningslivet kan være med til at påvirke, om der er liv eller ej.

Siden 1853 er det sket gennem vores grundlæggende forretning med ind- og udlån, og i mange år også virker opbakning til de foreninger og tusindvis af frivillige, der får tingene til at ske. 

Vi gider dem, der gider andre

Middelfart Sparekasse blev stiftet som en forening af en forening, og derfor er det helt naturligt, at foreningernes ve og vel ligger os på sinde.

Foreningskunder er velkomne i Middelfart Sparekasse, og vi er stolte af at huse næsten 2.000 forskellige foreninger, som beskæftiger sig med alverdens forskellige aktiviteter.

Mangfoldigheden er stor derude, og uanset om du er dykker, spiller rollespil, står på skateboard, arbejder med træ eller elsker at klatre, findes der foreninger, hvor du kan dyrke din passion med ligesindede.

Et sted, hvor venskaber og fællesskaber blomstrer. Vi ved fra vores foreningskunder, at det, som betyder allermest, når medlemmerne mødes, er fællesskabet.

Det handler om at mødes om noget, man går op i. Men det handler først og fremmest om at mødes.

Fælles Om. Økonomien
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os