Med en boligopsparing har du altid penge til boligformål, hvad enten det drejer sig om ny bolig, vedligeholdelse eller udvidelse.
Større tekst
- 100% +
Læs op

Bolig

Ombygning af din bolig

Drømmer du om et nyt køkken eller badeværelse, mere plads, bedre rumfordeling, eller skal taget snart skiftes? En ombygning kan være en god investering – både i hverdagen og i boligens værdi.

Hos Middelfart Sparekasse hjælper vi dig med at skabe overblik over økonomien, så du kan komme godt fra start og trygt i mål med dit projekt.

Tag en snak med din rådgiver – så får du styr på økonomien fra start

Book møde om ombygning - start her

Få overblik over økonomien, før du bygger om

Mange starter med en uforpligtende snak med deres rådgiver for at finde ud af, hvad der kan lade sig gøre – allerede før de kontakter håndværkerne. Det giver ro i maven og et bedre grundlag for at træffe de rigtige beslutninger.

Vi hjælper dig blandt andet med:

  • at få overblik over din økonomi og hvad din ombygning må koste
  • at se på, hvordan projektet kan finansieres
  • at vurdere, om ombygningen øger værdien af din bolig. Øget værdi betyder som regel bedre muligheder for finansiering
  • at tilpasse løsningen til din samlede økonomi – nu og på sigt

Der findes ikke én løsning, der passer til alle. Derfor tager vi altid udgangspunkt i dig, din bolig og dine planer.

Gode råd til din ombygning

En vellykket ombygning starter med god planlægning. Her er et par gode råd, der kan hjælpe dig på vej:

  • Læg et realistisk budget: Få et overblik over alle udgifter – både de forventede og de uforudsete. Vi anbefaler, at du lægger 10-15 % ekstra til side til uforudsete udgifter.
  • Indhent flere tilbud: Få tilbud fra flere forskellige håndværkere, så du kan sammenligne priser og kvalitet.
  • Tjek din friværdi: Måske har du friværdi i din bolig, som du kan bruge til at finansiere ombygningen. Læs mere om friværdi her
  • Overvej et energitjek: Skal du i gang med en større ombygning, kan det være en god idé at få et energi- og klimatjek. Med tjekket får du også en vedligeholdelsesplan, så du nemmere kan planlægge og budgettere fremtidige vedligeholdelsesudgifter. Læs mere om energitjek her

Lån til ombygning – hvad er mulighederne?

Når du skal finansiere en ombygning, findes der flere veje. Det kan virke uoverskueligt at vælge den rigtige løsning – og det er helt naturligt. Derfor gennemgår vi altid mulighederne sammen med dig.

Hvilken løsning der passer bedst, afhænger blandt andet af din bolig, din økonomi og projektets størrelse. Her er de mest almindelige muligheder – med fordele og ulemper ved hver.

Har du friværdi i din bolig, kan den ofte bruges til at finansiere ombygningen. Denne form for finansiering kaldes også et tillægslån, og kan enten være et realkreditlån eller et banklån. Hvis ombygningen øger boligens værdi, indgår værdiforøgelsen også i friværdien, som du kan belåne. 

  • Et realkreditlån kan være en god løsning hvis der er tale om en større ombygning. 

    Fordele ved realkreditlån

    • Ofte lavere rente, fordi lånet har sikkerhed i boligen
    • Mulighed for at låne et større beløb
    • Mulighed for op til 30 års løbetid
    • Kan give en lavere månedlig ydelse, hvis løbetiden er lang

    Ulemper ved realkreditlån

    • Din samlede gæld i boligen bliver større
    • Kræver, at der er tilstrækkelig friværdi
    • Ofte lidt mere papirarbejde og lidt flere gebyrer end ved boliglån og boligkredit

    At bruge friværdi gennem et realkreditlån er typisk relevant ved større ombygninger, som for eksempel tilbygning, nyt tag eller gennemgribende renovering.

  • Et boliglån eller en boligkredit kan være en god løsning, hvis det er en mindre ombygning.

    Ved større ombygninger og større friværdi er en prioritetskredit også værd at overveje. 

    Fordele

    • En enkel og overskuelig løsning
    • Lavere etableringsomkostninger
    • Mulighed for løbetid op til 20 år
    • Fleksibilitet specielt ved en boligkredit, som virker på samme måde som en kassekredit

    Ulemper

    • Renten er ofte højere end ved lån med sikkerhed i boligen
    • Kortere løbetid, hvilket kan give en højere månedlig ydelse

    Boliglån bruges tit til mindre projekter som nyt køkken, bad eller energiforbedringer.

    Læs mere om mulighederne med boliglån og boligkredit her

    Læs mere om mulighederne med prioritetskredit her.

  • Hvis din ombygning har fokus på at fremtidssikre din bolig med energibesparelser eller klimasikring, så hjælper vi på vej med attraktive renter. 

    Fordele

    • Målrettet energiforbedringer, der kan sænke dit energiforbrug eller fremtidssikrende klimasikring
    • En meget attraktiv rente
    • Gør boligen mere attraktiv på sigt

    Ulemper

    • Beløbsgrænse på 250.000 kr.
    • Kan kun bruges til godkendte energi- eller klimaforbedringer
    • Begrænset løbetid på lånet

    Læs mere om energilån her

    Læs mere om klimalån her

  • En byggekredit er en midlertidig løsning, der ofte bruges under selve bygge- eller ombygningsfasen.

    Fordele

    • Du betaler kun rente af det beløb, du faktisk har brugt
    • Fleksibel løsning, når udgifterne kommer løbende
    • Giver overblik og luft i økonomien, mens byggeriet står på

    Ulemper

    • Renten er som regel højere end på et færdigt lån
    • Skal afsluttes og omlægges, når projektet er færdigt

    Byggekredit er især relevant ved større ombygninger, hvor regningerne kommer i etaper – og hvor det endelige lån først fastlægges, når projektet er afsluttet.

Hvilken løsning er den rigtige for dig?

Det finder vi ud af sammen. Din rådgiver hjælper dig med at sammenligne mulighederne og vælge den løsning, der passer bedst til både din bolig og din hverdag.

Så tag en snak med os. Kontakt din rådgiver, eller book et møde – vi hjælper dig videre.

Book møde Ring mig op
Få et tjek af klima, energi og vedligeholdelse i din bolig
Energi- og klimatjek
Læs mere
Energi- og klimatjek
Beregn friværdien i din bolig
Friværdi
Læs mere
Friværdi
Fælles Om. Økonomien
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os