”Planen var, at jeg skulle bæres ud herfra”
28. august 2024
Gunner Bjerregaard har netop solgt familiegården, der har været i familiens eje i mere end 100 år – samarbejdet med Middelfart Sparekasse strækker sig sandsynligvis lige så langt tilbage.
28. august 2024
Gunner Bjerregaard har netop solgt familiegården, der har været i familiens eje i mere end 100 år – samarbejdet med Middelfart Sparekasse strækker sig sandsynligvis lige så langt tilbage.
I 1912 betalte Albertinus Gotfred Jeppesen 16.000 kroner for gården.
For nylig solgte barnebarn og 3. generation, Gunner Bjerregaard, den tidligere Hindsgavl-fæstegård til Middelfart Kommune, så senere på året slutter mere end 100 års historie for familien Jeppesen Bjerregaard på Staurbyvej i Middelfart.
Heldigvis fortsætter familiens samarbejde med Middelfart Sparekasse, og som Gunner Bjerregaard siger, går det cirka lige så langt tilbage.
– Det har ikke været muligt at finde dokumentation, men jeg kan ikke forestille mig, at min farfar tilbage i 1912 rakte ud til andre end Middelfart Sparekasse. Siden var min far kunde hele sit liv, og det samme gælder for mig, siger Gunner Bjerregaard.
Der er store følelser på spil for den 77-årige landmand i denne tid, men han er også et menneske, der er bevidst om, at han er en del af en verden med udvikling og fremdrift.
– Jeg var da helst blevet her. Faktisk var planen, at jeg skulle bæres ud herfra, siger han, mens labradoren Balder charmerende, men forgæves, forsøger at overbevise selskabet om, at boldspil er langt sjovere end snak.
Gunner Bjerregaard kigger ud mod den store og grønne have, hvor et enormt bøgetræ våger over de mange buske og planter, han har plantet i løbet af årene.
– Nu blev det sådan her – området mellem hovedvejen og motorvejen skal bruges til at udvikle Middelfart yderligere – og sådan er det.
Han husker fortsat tiden, da han i 1977 overtog gården fra sin far Peder.
– Jeg havde ingen penge, men der blev fundet en løsning med Middelfart Sparekasse, og sådan har det altid været, fortæller Gunner Bjerregaard i køkkenet i det næsten tømte stuehus.
– I begyndelsen, når jeg manglede penge sidst på måneden, gik jeg ned i sparekassen og ind på direktørens kontor, hvor der som oftest udspillede sig følgende dialog:
– Jeg har brug for penge.
– Hvor meget har du brug for?
– Hmmm …, 20.000 kroner, så kan jeg klare mig, indtil jeg får mælkepenge igen.
– 20.000 er da ikke nok. Du får 30.000.
Gunner Bjerregaard smiler, mens han genfortæller historien velvidende, at verden ser anderledes ud i dag.
– Det er ikke nok at komme ud af en familie, der altid betaler enhver sit. Ikke mindst finanskrisen har skabt reguleringer og rammer i den finansielle sektor, der ikke gør det muligt at handle på tillid alene, siger Gunner Bjerregaard og tilføjer efter en kort kunstpause:
– Det er sådan, det er.
Han fik aldrig børn, men de mange tegninger på væggene i køkkenet vidner om et nært og kærligt forhold til de seks søskendebørn og fem bonusbørnebørn, og ret forude venter en fremtid i et nyere og stort parcelhus i Middelfart sammen med samleverske Hanne, der kysser ham kærligt på håret, da han siger, at han ikke føler sig umoderne.
– Det er du bestemt ikke. Du er bare lidt stædig, siger hun smilende, mens hun peger ud mod haven.
– Den kommer vi til at savne, konstaterer hun, mens hun åbner et vindue, så havens dufte og stilhed siver langsomt ind.
Det er mange år siden, Gunner Bjerregaard besøgte sparekassedirektørens kontor for at bede om penge – i dag består samarbejdet med Middelfart Sparekasse mest af snakke om investeringsmuligheder med de penge, han igennem mange årtier har slidt for at tjene.
– Selv om det er svært for mig at flytte, glæder vi os også til det nye. Jeg mangler dog lige at sælge lidt maskiner, og jeg har fået vores flytning udskudt et par gange, siger Gunner Bjerregaard med et stille og skævt smil, inden han tilføjer.
– Men senest 31. januar 2025 er det slut.