Større tekst
- 100% +
Læs op

KlimaBoost

Finalister til ”Årets Klimaiværksætter” er fundet

1. juli 2021

Bæredygtige, plasticfri menstruationsbind, tangdyrkning på land og CO2-frie fremdriftssystemer til både. Det er tre af de seks forretningsidéer, som fredag 3. september skal kæmpe om titlen som ”Årets Klimaiværksætter”.

Kåringen finder sted i forbindelse med det nationale klimafolkemøde. Middelfart Sparekasse står sammen med landets seks regionale erhvervshuse bag konkurrencen, og det er Sparekassen, der står bag præmien på 250.000 kr. til vinderen.

Seks virksomheder kæmper om 250.000 kr. og titlen ”Årets Klimaiværksætter”

Finalisterne blev valgt blandt et felt på 4-6 kandidater, som hvert erhvervshus har indstillet.

Et eksempel på det er finalisten fra Erhvervshus Hovedstaden, Paint’R. Med udsigt til at maling-producenter fra 2025 bliver økonomisk forpligtet til at bortskaffe malerbøtter, er virksomheden i gang med at udvikle et bæredygtigt – og tidsbesparende – alternativ til plast-malebøtten.

”Årets Klimaiværksætter” findes den 3. september

Nu har de seks finalister et par måneder til at gøre sig klar til at levere den bedst mulige præsentation af deres virksomhed til det fem m/k store dommerpanel, der skal kåre vinderen. Arrangementet, der går under navnet ”KlimaBoost”, finder sted fredag 3. september 2021 kl. 11.30. Det er en del af programmet for det nationale klimafolkemøde i Middelfart.

Middelfart Sparekasse bakker op om Klimafolkemødet, og samtidig er den grønne omstilling et område, som ingen kan tillade sig ikke at bidrage til. Vi er glade for at kunne give vinderen 250.000 kr. til den videre udvikling af virksomheden, og vi er mindst lige så glade for at være med til at sætte fokus på de utroligt mange spændende ting, der sker i iværksættermiljøet.

De seks finalister

Fyn: Mewalii

Udvikler bæredygtige og bionedbrydelige hygiejnebind. Ved at bruge Mewaliis produkter kan én kvinde spare miljøet for 30-130 kg. plastik, 240.000 liter vand, 1.000 kg. pesticider.

Læs mere på mewalii.dk >>

Hovedstaden: Paint’R

Udvikler ny emballageløsning til maling baseret på en papkasse med en specialdesignet pose med maling. Produktet giver en CO2-besparelse på 70 procent i forhold til en normal spand og er billigere.

Læs mere på paintr.dk >>

Midtjylland: Pure Algae

Supplerer landbaserede fiskeopdræt med tangdyrkning. Det reducerer det høje næringsindhold i vandet ved at bruge overskudsnæringen til at dyrke en bæredygtig fødevare – tang. Fiskeopdrættet får dermed en ekstra indtægt og et reduceret miljøproblem.

Læs mere på purealgae.dk >>

Nordjylland: Entomass

Entomass bruger insekter til at omdanne madaffald til larver, som sælges som protein til dyrefoder. Et andet restprodukt er naturlig og organisk gødning, der kan bruges til både indendørs og udendørs planter.

Læs mere på entomass.dk >>

Sjælland: Undine

Udvikler CO2-fri elektriske fremdriftssystemer til sejlbåde, motorbåde og joller. På sigt skal teknologien også kunne bruges til færger, fiskerbåde mv. Virksomheden har udviklet et kobolt-frit batteri med højere ydelse, længere levetid og lavere vægt end traditionelle batterier.

Læs mere på undineenergy.com >>

Sydjylland: PERO Solutions

Genanvendelse af emballage, der bruges til e-handels-forsendelser. En digital chip-løsning sikrer en logistik, der gør, at emballagen kan genbruges op til 1.000 gange.

Læs mere på pero-solutions.com>>

Læs mere
KlimaBoost 2021 - er du den næste Rasmus?
Læs mere
Læs mere
Til klima-kamp: Vi vil finde landets mest lovende, bæredygtige iværksætter
Læs mere
Fælles Om. Økonomien
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os