Job og karriere i Middelfart Sparekasse
HR-direktøren begyndte sin karriere i Middelfart Sparekasse som finanselev.
En af vores privatkundechefer har en fortid i værktøjsbranchen, en af vores rådgivere er kommet til fra fødevareindustrien, i marketingafdelingen er en af de ansatte bankuddannet, i HR-afdelingen findes der en med en fortid som massør, mens en anden tidligere arbejdede som soldat i den danske flåde – sidstnævnte er fortsat en del af reserven.
Ovenstående understreger, at karrieremulighederne er mange og mangfoldige i Middelfart Sparekasse – uanset hvor du er i dag, uanset din alder og dit køn, og uanset hvilken retning du ønsker at bevæge dig i.
Der findes naturligvis mange fagpersoner og specialister med en økonomisk baggrund, men i dag rummer et moderne pengeinstitut en stribe af andre og anderledes muligheder.
Det kan være stabsfunktioner som for eksempel HR, kommunikation og IT over marketing, ESG og forretningsudvikling til et mere spionpræget job i AML-afdelingen, der overvåger for hvidvask.