Helle Brandt cykler til og fra jobbet hos Middelfart Sparekasse, og det har altid været det foretrukne transportmiddel for hende i arbejdslivet. Indtil nu er det blevet til omkring 57.000 kilometer.
Større tekst
- 100% +
Læs op

”Det ville være frås at starte en bil”

5. juli 2024

Helle Brandt har stort set altid cyklet til og fra arbejde – de daglige ture er både bidrag til den grønne omstilling og god motion – og det er kun for fotografens skyld, hun ikke bærer cykelhjelm på billedet.

Ingen hjælp fra elmotor

Der skal virkelig meget til at stoppe hende.

Helle Brandt dropper nemlig ikke cykelturen mellem hjemmet og jobbet i Middelfart Sparekasse på grund af lidt blæst, regn eller sne.

Hun stiger bare på cyklen, tramper i pedalerne, og hun gør det uden hjælp fra en elmotor på cyklen.

– Der kan være en vild snestorm, hvor min chef, der bor i samme område, henter mig, men ellers er det cyklen, siger Helle Brandt.

Op ad bakke

Middelfart Sparekasse har i sin redegørelse for samfundsansvar 2023 udvidet rapporteringen til også at omfatte medarbejdernes pendling til og fra arbejde.

Der er udarbejdet gennemsnitstal for pendlingen, og med godt 400 medarbejdere giver de nye tal et på papiret større CO2-udslip, men tallene bidrager til at give et mere fyldestgørende billede af de indirekte udledninger, der er forbundet med driften af Middelfart Sparekasse.

– Mine daglige cykelture er mit beskedne bidrag til den grønne omstilling, og jeg holder faktisk rigtig meget af turene. Også hjemad, hvor det ellers går op ad bakke til sidst, fortæller Helle Brandt.

Nej til bil nummer to

Hun arbejdede mange år som advokatsekretær, inden hun kom til Middelfart Sparekasse, hvor hun nu har tre kilometer mellem sit hjem og Havnegade 21 i Middelfart.

– Det vil være lidt frås at starte en bil for at køre den tur, ikke, lyder det retorisk fra hende.

Familien har én bil i husstanden, og den bruger hendes mand, da han arbejder udenbys, og det har aldrig været på tale at anskaffe bil nummer to.

– Selvfølgelig tænker vi over at bidrage til den grønne omstilling, og mine daglige cykelture tjener også et andet godt formål – det er nemlig den motion, jeg får, fortæller Helle Brandt, der i sit arbejdsliv, indtil nu, kan se tilbage på at have cyklet omkring 57.000 kilometer i al slags vejr.

Og hun tæller stadig.

Klangen gjorde det
Der er plads til selvledelse
Læs mere Der er plads til selvledelse
Mere selvværd
Talentudvikling er central, mener direktør
Læs mere Talentudvikling er central, mener direktør
Fælles Om. Økonomien
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os