Hvad er investering?
Når du investerer, bruger du dine penge på noget, der har mulighed for at stige i værdi eller give et løbende afkast. Det kan eksempelvis være aktier, obligationer eller investeringsfonde.
Formålet er typisk at få pengene til at vokse over tid. Men i modsætning til almindelig opsparing kan værdien af dine investeringer både stige og falde. Du kan derfor risikere at miste en del af eller hele det beløb, du investerer.
Der findes mange måder at investere på. Nogle vælger selv, hvilke værdipapirer de vil købe, mens andre foretrækker at få hjælp til investeringerne.
Aktier, obligationer og fonde – hvad er forskellen?
Der findes forskellige typer investeringer, og de fungerer ikke på samme måde. Her kan du blive klogere på nogle af de mest almindelige.
Hvad er en aktie?
Når du køber en aktie, bliver du medejer af en virksomhed. Du kan få et afkast, hvis aktien stiger i værdi, eller virksomheden udbetaler udbytte. Men aktien kan også falde i værdi.
Læs mere: Hvad er en aktie? >>
Hvad er en obligation?
Når du køber en obligation, låner du penge til eksempelvis en stat, en virksomhed eller et realkreditinstitut. Til gengæld kan du modtage renter. Obligationer kan også stige og falde i værdi.
Læs mere: Hvad er en obligation? >>
Hvad er en ETF?
En ETF er en børsnoteret fond, der typisk investerer i en samling af forskellige værdipapirer. Med én ETF kan du derfor få adgang til mange investeringer på én gang.
Læs mere: Hvad er en ETF? >>
Hvad er en investeringsfond?
En investeringsfond samler penge fra mange investorer og investerer dem i eksempelvis aktier eller obligationer. Det kan være en måde at sprede sine investeringer på uden selv at skulle vælge hvert enkelt værdipapir.
Læs mere: Hvad er en investeringsfond? >>
Forstå afkast, udbytte og risiko
Når du investerer, handler det ikke kun om, hvad du køber. Det er også vigtigt at forstå, hvordan du kan få et afkast, og hvilken risiko du tager.
Hvad er afkast?
Afkast fortæller, hvor meget du har tjent eller tabt på en investering. Det kan komme fra kursstigninger, renter eller udbytte.
Læs mere: Hvad er afkast? >>
Hvad er udbytte?
Nogle virksomheder vælger at udbetale en del af deres overskud til aktionærerne. Det kaldes udbytte. Men udbytte er ikke garanteret, og det er ikke alle virksomheder, der betaler det.
Læs mere: Hvad er udbytte? >>
Hvad er risikospredning?
Du har måske hørt, at man ikke skal lægge alle sine æg i samme kurv. Det gælder også investering.
Risikospredning betyder, at du fordeler dine penge på forskellige investeringer, så du ikke bliver for afhængig af udviklingen i én enkelt virksomhed, branche eller marked.
Det kan reducere risikoen, men det fjerner ikke muligheden for tab.
Læs mere: Hvad er risikospredning? >>
Få styr på dine investeringer
Når du begynder at investere, vil du også støde på begreber som depot og portefølje.
Hvad er et værdipapirdepot?
Et værdipapirdepot er det sted, hvor dine aktier, obligationer og andre værdipapirer bliver registreret.
Du kan tænke på det som den digitale samling af dine investeringer.
Læs mere: Hvad er et værdipapirdepot? >>
Hvad er en investeringsportefølje?
Din investeringsportefølje er alle dine investeringer set samlet.
Den kan eksempelvis bestå af aktier, obligationer og investeringsfonde. Hvordan investeringerne er fordelt, har betydning for både risiko og muligt afkast.
Læs mere: Hvad er en investeringsportefølje? >>
Investeringsordbog – når ordene driller
Hvad betyder kurtage? Hvad er forskellen på lagerbeskatning og realisationsbeskatning? Og hvad dækker ordet volatilitet egentlig over?
Investeringsverdenen har sit helt eget sprog. Derfor har vi samlet de mest almindelige ord og begreber i en investeringsordbog, hvor du kan finde korte og letforståelige forklaringer.
Gå til vores investeringsordbog >>
Klar til at komme i gang med investering?
Du behøver ikke kende alle begreberne, før du begynder at investere. Men det er en god idé at have styr på din økonomi, din tidshorisont og den risiko, du er villig til at tage.
I vores guide til investering for begyndere hjælper vi dig med at få overblik over de vigtigste overvejelser, inden du investerer dine første penge.
Investering for begyndere – sådan kommer du i gang >>
Vil du investere selv eller have hjælp?
I Middelfart Sparekasse kan du både investere selv og vælge en løsning, hvor du får hjælp til at håndtere investeringerne.
Uanset om du vil investere selv eller have hjælp til dine investeringer, er du altid velkommen til at tage en snak med din rådgiver om, hvilke muligheder der passer til dig.