Investeringsordbog – forstå de vigtigste ord om investering
Større tekst
- 100% +
Læs op

Investeringsordbog – forstå de vigtigste ord om investering

Hvad betyder afkast, depot, ETF og risikospredning?

Investering har mange ord og begreber, som kan virke komplicerede, når du møder dem første gang. I vores investeringsordbog kan du få en kort og enkel forklaring på nogle af de mest almindelige begreber.

A

Aktie

En aktie er en ejerandel i en virksomhed. Når du køber en aktie, bliver du medejer af virksomheden og får mulighed for afkast, hvis aktien stiger i værdi eller virksomheden betaler udbytte.

Læs mere: Hvad er en aktie? >>

Aktieindkomst

Aktieindkomst er blandt andet udbytte og gevinst fra visse aktier og investeringsbeviser. Aktieindkomst beskattes efter særlige regler.

**Læs mere: Aktieindkomst og skat →**

Afkast

Afkast beskriver, hvor meget du har tjent eller tabt på en investering. Det kan blandt andet komme fra kursændringer, renter og udbytte.

Læs mere: Hvad er afkast? >>

D

Depot

Et værdipapirdepot er det sted, hvor dine aktier, obligationer og andre værdipapirer bliver registreret.

Læs mere: Hvad er et værdipapirdepot? >>

E

ETF

ETF står for Exchange Traded Fund og er en børsnoteret fond, som typisk indeholder en række forskellige værdipapirer.

Læs mere: Hvad er en ETF? >>

I

Indeks

Et indeks viser udviklingen i en bestemt gruppe værdipapirer. Et aktieindeks kan eksempelvis følge en gruppe virksomheder på et bestemt marked.

Investeringsfond

En investeringsfond samler penge fra flere investorer og investerer dem i en række forskellige værdipapirer.

Læs mere: Hvad er en investeringsfond? >>

K

Kurtage

Kurtage er den handelsomkostning, du kan betale, når du køber eller sælger værdipapirer.

L

Lagerbeskatning

Lagerbeskatning betyder, at du beskattes af årets værdistigning eller får fradrag efter de gældende regler for årets værdifald – også selvom investeringen ikke er solgt.

O

Obligation

En obligation er grundlæggende et lån til eksempelvis en stat, virksomhed eller et realkreditinstitut.

Læs mere: Hvad er en obligation? >>

P

Portefølje

Din investeringsportefølje er alle dine investeringer set samlet.

Læs mere: Hvad er en investeringsportefølje? >>

R

Realisationsbeskatning

Realisationsbeskatning betyder grundlæggende, at gevinst eller tab beskattes, når investeringen realiseres – eksempelvis når den sælges – efter de regler, der gælder for investeringen.

Risikospredning

Risikospredning betyder, at du fordeler dine investeringer, så du ikke er for afhængig af udviklingen i én enkelt investering.

Læs mere: Hvad er risikospredning? >>

U

Udbytte

Udbytte er penge, som en virksomhed eller fond kan vælge at udbetale til investorerne.

Læs mere: Hvad er udbytte? >>

V

Volatilitet

Volatilitet beskriver, hvor meget og hvor hurtigt værdien af en investering svinger. Store kursudsving betyder høj volatilitet.

Værdipapir

Værdipapir er en fælles betegnelse for blandt andet aktier, obligationer og investeringsbeviser.

Få styr på de vigtigst begreber
Lær om investering
Læs mere
Lær om investering
Sådan kommer du i gang
Investering for begyndere
Læs mere
Investering for begyndere
Sammen om det, der er noget værd
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os