Forbrugslån
Et forbrugslån kan være en løsning, hvis du har behov for at finansiere et større køb eller en uforudset udgift.
Her kan du blive klogere på, hvad et forbrugslån er, hvordan det fungerer, og hvad du skal være opmærksom på, før du beslutter dig.
Hos Middelfart Sparekasse rådgiver vi altid med udgangspunkt i din økonomi og dine behov. Vi hjælper dig med at vurdere, om et forbrugslån er det rette valg – og fortæller det ærligt, hvis en anden løsning er bedre.
Hvad er et forbrugslån?
Et forbrugslån er et lån uden sikkerhed, hvor du ikke stiller fx bil eller bolig som garanti. Det betyder større fleksibilitet, men også at renten ofte er højere end på lån med sikkerhed.
Et forbrugslån kan være relevant, hvis du fx ønsker at låne til:
- Reparationer i hjemmet
- Uforudsete udgifter
- Køb af møbler eller elektronik
- Rejser eller oplevelser
Det er vigtigt at overveje formålet, og om du har mulighed for at betale lånet tilbage inden for en passende tidshorisont.
Sådan fungerer et forbrugslån
Når du tager et forbrugslån, aftaler du en løbetid og en fast månedlig ydelse. Du betaler både lånebeløbet tilbage og renter samt eventuelle gebyrer.
Begreber du bør kende:
- Rente – prisen på at låne penge
- ÅOP (Årlige Omkostninger i Procent) – viser de samlede omkostninger pr. år
- Løbetid – perioden, hvor du betaler lånet tilbage
Prøv beregneren
Prisen på et forbrugslån afhænger blandt andet af hvor meget du ønsker at låne, din økonomi, over hvor lang tid, du vil afdrage, renter og gebyrer.
I beregneren får du et vejledende eksempel på, hvad et forbrugslån koster. Kontakt din rådgiver, hvis du gerne vil have en præcis beregning med udgangspunkt i din økonomi.
Forbrugslån eller kassekredit?
Både et forbrugslån og en kassekredit kan give dig fleksibilitet, men der er forskel på, hvordan de fungerer.
Med et forbrugslån får du hele beløbet udbetalt på én gang og betaler en fast ydelse hver måned. En kassekredit fungerer mere fleksibelt: du trækker kun det beløb, du har brug for, og betaler rente af det trukne beløb.
Hvad der er bedst for dig, afhænger af dit behov og din økonomi. Det taler vi gerne med dig om.
Book et møde eller bliv ringet op
Vil du høre mere om mulighederne for et forbrugslån – eller have et konkret tilbud?
Book et møde eller bliv ringet op af en rådgiver, så tager vi en uforpligtende snak.