Lån
Kassekredit
En kassekredit giver dig fleksibilitet i hverdagen og er en nem måde at få lidt ekstra luft i økonomien.
Book møde Ring mig opLån
En kassekredit giver dig fleksibilitet i hverdagen og er en nem måde at få lidt ekstra luft i økonomien.
Book møde Ring mig opEn kassekredit er en aftale med os om, at du har mulighed for løbende at hæve flere penge, end du egentlig har på din konto. Vi aftaler et maksimumbeløb på din konto, som du kan trække på i perioder, hvor du har brug for ekstra råderum. Du kan altså bruge kassekreditten som en buffer i tilfælde af uforudsete udgifter, eller hvis du skal handle hurtigt på et godt tilbud.
Med en kassekredit får du stillet et aftalt beløb til rådighed, som du selv bestemmer, hvad du vil bruge til og hvornår.
Når først din kassekredit er oprettet, betaler du kun renter af det beløb, du har trukket på kreditten. Renten er variabel og hæves på din kassekredit den sidste hverdag i hvert kvartal. Beløbet afhænger naturligvis af, hvor meget du har trukket på kassekreditten. Selve det beløb, du har trukket på kreditten, bestemmer du selv, hvornår du vil betale tilbage.
Udover renten på kassekreditten betaler du ved oprettelse et dokumentgebyr på 1.000 kroner samt stiftelsesprovision på 2% af maksimum. Dvs. hvis du fx har brug for en kassekredit på 50.000 kroner, så vil omkostningerne i alt være 2.000 kroner, som hæves på kassekreditten ved oprettelse.
Hvor meget du skal betale i rente på din kassekredit afhænger både af din kreditvurdering, samt hvor stor en del af kassekreditten du benytter.
Vær opmærksom på, at renten på en kassekredit kan være højere end renten på et lån med fast afvikling. Det kan også være at du kan nøjes med et kortvarigt bevilget overtræk på din konto.
Hvis du gerne vil have en kassekredit tilknyttet en eller flere af dine konti eller høre mere om, hvilken løsning der passer bedst til dig og din økonomi, er du velkommen til at kontakte din rådgiver for at høre mere.
Vi gør opmærksom på, at et tilbud på en kassekredit sker under hensyntagen til din økonomi og efter almindelig kreditvurdering.