Anne Christensen er ny rådgiver hos Middelfart Sparekasse i Horsens, og hun er det med stort fokus på mennesker.
Større tekst
- 100% +
Læs op

Mennesker betyder mere end tallene

17. februar 2026

Overraskende er det ikke, at Anne Christensen arbejder i finanssektoren. Det gør flere i hendes familie nemlig også, men det var ikke tallene, der drev hende den vej. Hun er på plads som ny privatrådgiver hos Middelfart Sparekasse i Horsens.

Deler værdier

At 33-årige Anne Christensen nu er en del af Middelfart Sparekasse i Horsens, hører ikke til de mest opsigtsvækkende nyheder.

Dels fordi der er finansielle gener i familien, men måske især fordi, hun deler mange af Middelfart Sparekasses værdier.

– Det betyder for eksempel meget for mig, at der går penge tilbage til det lokalsamfund, vi er en del af. Det rimer godt på den måde, jeg er i verden på, siger Anne Christensen, der i sin fritid kan få sin fodboldlyst styret, da hendes mand og parrets ene datter begge er aktive fodboldspillere i FC Horsens, der har sit anlæg tæt på familiens hus.

Vil finde løsninger

Hun voksede op i Rask Mølle, og ud over sin storebror er hun også beriget med tre halvsøskende.

I dag bor hun i Horsens med sin mand, sammen har parret to piger på henholdsvis fire og syv år, og hun er glad for være på hjemmebane arbejdsmæssigt efter en periode hos Spar Nord i Vejle.

– Det lå jo lige som i kortene, at jeg skulle gå finansvejen, men det var nu aldrig tallene der drev mig, siger Anne Christensen og tilføjer:

– For mig er det mennesker, der er spændende. Kunderne er det vigtigste for mig, og det er en enorm drivkraft for mig at finde de rigtige løsninger i samarbejde med kunderne, siger rådgiveren.

Fået en fin modtagelse

Hun glæder sig til at arbejde med eksisterende kunder og samtidig bidrage til at tiltrække nye kunder, der søger nærværende rådgivning.

– Jeg har fået en rigtig fin modtagelse i en virksomhed med værdier, jeg deler, og nu handler det om at komme i gang med arbejdet med kunderne, siger Anne Christensen, der i sin fritid går til fitness.

– Og når tiden tillader det, holder jeg også meget af at læse skønlitteratur, siger den nye rådgiver hos Middelfart Sparekasse i Horsens.

Ny duo i Horsens
Stærkt makkerskab fortsætter
Læs mere
Stærkt makkerskab fortsætter
Ros fra kollegaer
Skulderklap med stor værdi
Læs mere
Skulderklap med stor værdi
Sammen om det, der er noget værd
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os