Print Friendly, PDF & Email

I Middelfart Sparekasse har det altid handlet om andet end den økonomiske bundlinje. Vores succes skal i lige så høj grad måles på, at vi gør en positiv forskel for vores kunder, for vores medarbejdere og i de samfund, hvor vi har afdelinger.

Vi blev stiftet i 1853 med det formål at afskaffe fattigdom ved at lære fattigfolk at spare op – og samtidig ville vi bidrage til udviklingen i Middelfart ved at lade kundernes indlån gøre nytte som udlån til virksomme håndværkere. Vi blev stiftet som en forening af håndværkerforeningen i Middelfart, og det er derfor ikke uden grund, at fællesskabet altid har ligget os på sinde.

Forretningsfilosofi

Middelfart Sparekasse har tidligere været kendt for at være et pengeinstitut uden regler og kontrol. Vi vil fortsat have den holdning, at vi ikke ønsker at komplicere vores arbejdsgange og interne samarbejde. Derfor vil vi fremadrettet have de politikker, forretningsgange og kontroller, som loven foreskriver og udarbejde dem på en sådan måde, at det giver mening i vores daglige arbejde. Arbejdsformen går under navnet selvledelse, for det kræver et stort engagement af medarbejderne – og giver samtidig en stor frihed og fleksibilitet overfor vores kunder.

Ny strategi

Den 20. februar 2019 lancerede Sparekassen en ny strategi med overskriften “Strategi 2021 – Til fælles bedste.

Siden 2013 har vi haft visionen ”Bedst til kunder” og vores trestrengede mission ”bæredygtige resultater” ”et unikt arbejdsfællesskab” og ”lokal udvikling”.

Det fokus har vi stadig, men nu samler vi vores ambitioner i én sætning for at understrege vores styrke og vores ophav:
”Til fælles bedste.” Det falder os heldigvis ikke svært, for det har været vores udgangspunkt siden første åbningsdag i april 1853.

Vores samfundsambition – ”Til fælles bedste” – understreger først og fremmest det, vi tror på, det der driver os. Hver dag. Samtidig skal den vise, at vi er klar til at møde de forventninger, som samfundet har til os som virksomhed. Og vi er parate til at gøre en indsats for at gøre hverdagen endnu bedre for både kunder, medarbejdere og lokalsamfundene.

Danmarks bedste arbejdsplads

Igennem 14 år har Middelfart Sparekasse ligget helt i top blandt Danmarks bedste arbejdspladser, som nr. 2 i 2017 og senest som nr. 4 i 2018. Det er Great Place to Work Institute, der kårer vinderne.

I 2018 pegede den danske befolkning igen på Middelfart Sparekasse som det pengeinstitut med det bedste finansimage. De ansatte i sektoren havde Sparekassen øverst på ønskelisten, hvad angår valg af arbejdsplads. Begge undersøgelser blev foretaget af FinansWatch og analyseinstituttet Wilke.

Tilmeld nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, så holder vi dig opdateret med, hvad der sker i Sparekassen.

  • Jeg accepterer, at Middelfart Sparekasse må kontakte mig på e-mail om relevante emner som pension og investering samt alle de kultur- og sportsarrangementer Middelfart Sparekasse arrangerer eller støtter. Jeg accepterer desuden, at mine data behandles med henblik på at sende mig så relevant information som muligt.Læs mere om betingelserne for Middelfart Sparekasses nyhedsbrev her >>

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.