Middelfart
Velkommen til Sebastian
9. maj 2022
Middelfart Sparekasse har budt velkommen til 32-årige Sebastian S. Thagesen, som kommer til at få sin daglige gang i hovedsædet i Middelfart.
Han kommer til Sparekassen fra Jyske Bank i Odense, hvor han har været elev og senere rådgiver.
Book et møde med Sebastian
Sebastian bor i Odense med sin kæreste, men tilknytningen til det vestfynske og Føns, hvor han er født og opvokset, er høj. Som så mange andre unge i oplandet til Middelfart, har han gået på Middelfart Gymnasium og desuden spillet fodboldbold i både Strib og Middelfart.
I Middelfart Sparekasse kan Sebastian se frem til at arbejde med rådgivning af privatkunder med mindre erhverv.
Om sit valg af ny arbejdsplads siger den 32-årige rådgiver:
Middelfart Sparekasse har altid været byens bank og gjort meget for lokalområdet. Derudover har den et ry for at være en rigtig god arbejdsplads – og det har jeg også fået at vide igennem flere kanaler. Så det har faktisk altid været en drøm på et tidspunkt at vende hjem til Middelfart og arbejde i sparekassen.
Således er det også en del af fremtidsplanerne at finde det rette hus i byen og slå sig ned sammen med kæresten og parrets cockerspaniel.
Ud over familien bruges fritiden på sport, og Sebastian spiller stadig fodbold og nu også padel. En hyggelig aften i venners lag bruges gerne omkring forskellige brætspil.
Hvorfor skal du blive kunde i Middelfart Sparekasse?
Personlig rådgivning
Du får en personlig rådgiver, som kender dig og din økonomi, og som er til at kontakte direkte. Det mener vi er den bedste måde til at opbygge gensidig tillid og et langvarigt forhold.
Tilfredse kunder
Kunderne placerer os hvert år i top i undersøgelser om kundetilfredshed, image og digitale løsninger. I 2021 toppede vi blandt andet som pengeinstituttet med det bedste image blandt ansatte i sektoren, og som pengeinstituttet med de bedste digitale kundeløsninger.
Tjek os på Trustpilot
Læs mere om vores anerkendelser
Vi er demokratiske og selvejende
Vi er en selvejende, demokratisk virksomhed. Det betyder, at ingen ejer Sparekassen. Den øverste myndighed er Repræsentantskabet, som vores garanter vælger – og kan vælge at stille op til. Ved seneste valg i februar 2021 kunne vores garanter stemme på 128 kandidater til de i alt 50 pladser i Repræsentantskabet.
Læs mere om Sparekassens demokrati
Vi støtter lokalt
En del af vores overskud går til at skabe et aktivt foreningsliv i de lokalsamfund, vi er en del af. Foreningslivet er en vigtig del af både lokalsamfundet og Sparekassen. Hvert år uddeler vi tæt på 500 sponsorater og er sammen med lokale foreninger involveret i over 150 arrangementer om året.
Se, hvordan vi støtter lokalt
Du er altid velkommen til at kontakte os
Hvis du vil hilse på en sparekasse, hvor kundetilfredshed og medarbejdertilfredshed er kerneværdier – sammen med en stærk ambition om at bidrage positivt til udviklingen af (lokal)samfundet, så kig ind til os.