2019 var et stærkt investeringsår

10. januar 2020

Kan du huske de sidste kvartal i 2018? For investorer var det et skrækkeligt kvartal, hvor aktiemarkedet tog et kraftigt dyk og efterlod stort set alle investorer med et negativt afkast for 2018.

Derfor var det med nogen spænding, vi tog hul 2019. Ville aktiemarkedet rette sig, ville nedturen fortsætte – eller ville det vende til en optur?

Nu kan vi konstatere, at nedturen blev til en optur. Endda i en grad, så der blev kompenseret for tabene i 2018.

Flotte afkast over hele linjen

I MS Puljeinvest har alle puljer leveret et positivt afkast i 2019. Tabellen herunder viser tydeligt, at det var aktierne og ikke obligationerne, der bidrog i 2019. Puljen ”Danske Aktier” er topscorer med en kursstigning på 31,2 procent i 2019. Også mixpuljen med den højeste risikoprofil og ”Globale Aktier” har leveret afkast på over 20 procent i 2019.

Puljeafkast* 4. kvartal 2019 Hele året 2019
Korte obligationer -0,58 % 0,02 %
Obligationer -2,32 % 3,52 %
Danske aktier 12,9 % 31,20 %
Globale aktier 4,96 % 24,68 %
Mixpulje Minimum 0,13 % 4,60 %
Mixpulje Lav 0,97 % 7,68 %
Mixpulje Middel 2,54 % 13,12 %
Mixpulje Høj 3,66 % 15,92 %
Mixpulje Maksimum 4,30 % 20,87 %

2018 og 2019 er to gode år til at bekræfte det gode råd om at være tålmodig som investor. Havde du solgt ud i 2018 i frygt for, at nedturen ville fortsætte, havde du ikke nydt godt af opturen i 2019. Det er altid vigtigt at have en balanceret portefølje og is i maven.

Begge dele hjælper vi dig gerne med. En god investering er en, hvor du sover trygt og natten og ikke har taget større risici, end du har lyst til.

Læs mere pm MS Puljeinvest

Vil du høre om dine muligheder

Du er altid velkommen til at kontakte din rådgiver, hvis du vil høre mere om din muligheder og MS Invest.

Book møde Ring mig op

*Det oplyste afkast er på puljeniveau og kan derfor variere i forhold til den enkelte puljedeltagers individuelle puljeordning.

Fælles Om. Økonomien
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os