Når du skal ud at rejse, er der mange ting at huske på, og et af de vigtigste råd er at medbringe to betalingskort.
Større tekst
- 100% +
Læs op

Penge og ferie: 7 gode råd

23. maj 2025

Skal du ud at rejse her til sommer? Så er du sikkert allerede i gang med at planlægge, pakke og glæde dig. Men midt i feriestemningen er det en rigtig god idé også at få styr på det praktiske – især når det gælder din økonomi og dine betalingskort.

Et af de vigtigste råd, vi kan give dig, er at tage to forskellige betalingskort med. Det kan spare dig for en masse bøvl – uanset om du er på en kort weekendtur eller en længere ferie.

Men der er også andre ting, det er værd at overveje: Har du styr på forsikringerne? Skal du bestille lidt lokal valuta hjemmefra? Og hvilket kort er egentlig bedst at bruge på rejsen?

Vi har samlet de vigtigste råd om økonomi, betalingskort, forsikring og valuta, så du kan tage afsted med ro i maven og fokus på det, det hele handler om: at nyde din ferie.

Ét kort er ikke nok – undgå betalingsproblemer

Når du kun har ét betalingskort, risikerer du at stå i en uheldig situation, hvis kortet skulle blive afvist, gå i stykker eller blive stjålet. Hvad gør du, hvis du står midt i en betaling og pludselig ikke kan gennemføre transaktionen? Her er det praktisk at have et ekstra kort som backup. Udover at mindske risikoen for ikke at kunne betale, kan to kort også hjælpe dig med at undgå at ramme grænserne for forbrug eller kontanthævninger.

For eksempel har et Visa/Dankort en grænse på 50.000 kr. pr. løbende 30 dage i udlandet, mens et Mastercard har lignende eller højere grænser, afhængig af korttypen. Hvis du når denne grænse med dit primære kort, kan du bruge det sekundære kort til at fortsætte med at betale.

Husk at opbevare de to kort forskellige steder, så du har et, hvis det ene bliver væk.

Undgå bøvl med billeje og forsikring

Hvis du ikke allerede har to kort, kan et Mastercard Guld være et godt supplement til dit Visa/Dankort. Udover at give dig en ekstra betalingsmulighed har kortet også en række forsikringer, der kan være nyttige på rejsen, såsom rejseulykkesforsikring, sygdoms- og hjemtransportforsikring samt dækning af flyforsinkelser og bagageproblemer. Det er en ekstra tryghed, som kan spare dig for mange penge og bekymringer på rejsen.

Skal du leje bil på ferien, er det også en fordel at medbringe et kreditkort som Mastercard Kredit. Mange biludlejningsfirmaer kræver, at de kan reservere et depositum, hvilket ikke altid er muligt med et Visa/Dankort.

Tjek udløbsdato og beløbsgrænser før afrejse

Inden du rejser, er det vigtigt at tjekke, om dine betalingskort er gyldige under hele ferien. Dit kort er som regel gyldigt indtil udgangen af den måned, der står på kortet, og du vil automatisk modtage et nyt kort tre uger før udløbsdatoen.

Sørg også for at være opmærksom på dine korts hæve- og forbrugsgrænser. Det er rart at vide, hvor meget du kan hæve og bruge på kortet i udlandet, så du undgår ubehagelige overraskelser.

Betal altid i lokal valuta

Når du bruger dit kort i udlandet, skal du altid vælge at betale i den lokale valuta, hvad enten det er i butikker, på restauranter eller i hæveautomater. Hvis du vælger at betale i danske kroner, kan du ende med en dårlig vekselkurs og ekstra gebyrer. Det samme gælder, når du hæver kontanter i udlandet – undgå de dyre “blå/gule” automater fra private udbydere og vælg i stedet en hæveautomat fra en lokal bank.

Hvis uheldet er ude

Mister du dit betalingskort, eller får du mistanke om, at det bliver misbrugt, skal du straks spærre det via din net- eller mobilbank. Alternativt kan du kontakte os eller Nets, som kan hjælpe dig med at få kortet spærret.

Du er altid velkommen til at kontakte os

Har du spørgsmål eller brug for et ekstra betalingskort, er du altid velkommen til at kontakte din rådgiver.

Ring mig op Book møde
Læs mere
Spær dit kort eller MitID
Læs mere Spær dit kort eller MitID
Læs mere
Bliv klogere på Mastercard
Læs mere Bliv klogere på Mastercard
Læs mere
Se hæve- og beløbsgrænser
Læs mere Se hæve- og beløbsgrænser
Fælles Om. Økonomien
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os