Bolig
Ny boligrente til juli? Så tjek dit budget
19. juni 2023
Hvis du er en af de boligejere, hvis realkreditlån skal have ny rente pr. 30. juni, så er det en god idé at få taget et kig på dit budget. For virkeligheden er simpel og træls: Dit lån bliver dyrere.
Renten på både F3- og F5-lån bliver fremover ca. 3,5 procent. Hidtil har F3-lånere betalt negativ rente, mens F5-lånere har haft en rente på 0,37 procent.
Afdragsfrie lån stiger mest i ydelse
Uanset om du betaler afdrag eller ej på dit realkreditlån, så vi din månedlige ydelse stige mærkbart. Stigningen er størst på de afdragsfrie lån, hvor den månedlige ydelse vi stige med over 2.000 kr.
F-kort bliver også dyrere
De stigende renter kan mærkes på alle lån med variabel rente. Renten på F-kort-lån kender vi først ultimo juni, men forvent en rente på ca. fire procent i det næste halve år.
Få set på dit budget
For mange er rentestigningen så markant, at det er en god idé at få set på budgettet. For ikke nok med, at renten stiger – vi ved ikke, hvornår den falder igen, og har du et F3- eller F5-lån, sker det jo først om tre eller fem år.
Tag derfor fat i din rådgiver, så I sammen kan se på jeres økonomi. Vi er her for at hjælpe, og første skridt er at få overblik. Det er vejen til tryghed og god nattesøvn – selv om rentebetalingerne igen kommer til at fylde mere i økonomien.