Konfirmation: Skal pengene bare fyres af eller spares op?
Større tekst
- 100% +
Læs op

Konfirmation: Skal pengene bare fyres af?

29. april 2025

Sæsonen for konfirmationer og nonfirmationer er over os, og det betyder blandt andet, at mange unge bliver forholdsvis velhavende på en enkelt dag.

Der findes fine alternativer til at bruge alle pengene på én gang med det samme.

Engang fik Alexandra Jakobsen sin børneopsparing til sin 18-års fødselsdag, og pengene fik hurtigt ben at gå på.

Pengene fik ben at gå på

Engang fik Alexandra Jakobsen sin børneopsparing til sin 18-års fødselsdag, og pengene fik hurtigt ben at gå på.

En Apple-computer og glade stunder i Jomfru Ane Gade i Aalborg, og så var hendes penge væk.

I dag er hun privatrådgiver hos Middelfart Sparekasse i Kolding, og hun ærgrer sig lidt over, at hun dengang brugte pengene så hurtigt.

– Jeg havde en computer, der fungerede fint, men det var afgørende for mig, at jeg fik den Apple-computer, som de andre havde. Sådan er det, når unge mennesker får mange penge mellem hænderne – der er så meget, de gerne vil have nu og her, siger Alexandra Jakobsen.

Hvad drømmer de unge om?

Også i år bliver tusindvis af unge mennesker forholdsvis velhavende, når vi fejrer dem ved konfirmationer og nonfirmationer, men der findes flere fine alternativer til at brænde pengene af på én gang eller på kort tid.

– I dag ved jeg, hvor vigtigt det er at tale med sine børn om penge. Hvad er penge egentlig for en størrelse, og hvad drømmer børnene om længere ud i fremtiden? Jeg tror, det er vigtigt, at snakken ikke kun handler om den korte bane og konkrete, materielle ønsker, siger privatrådgiveren fra Kolding.

Drømme har vi alle, som Alexandra Jakobsen understreger, og de unge drømmer måske om at rejse jorden rundt på et tidspunkt. Det kan også være, de planlægger at studere i en storby, hvor det koster dyrt at være en del af boligmarkedet.

– Dialogen er vigtig i bestræbelserne på at give de unge en pengeforståelse, der gavner dem på den lange bane. Det er sådan, at jo tidligere, de kommer i gang med at investere, jo flere penge bliver det til. Renterne får jo også renter, så over tid bliver det til ganske mange penge, forklarer Alexandra Jakobsen.

Lav aftaler på forhånd

Tidshorisont er naturligvis et tema – skal pengene bruges om tre måneder eller først om seks år?

– Der findes fine investerings- og opsparingsprodukter på markedet, uanset om tidshorisonten er kort, mellem eller lang. En aktiesparekonto er et godt alternativ med lav beskatning, og en sådan må unge under 18 år gerne have. Der findes også mange forskellige puljeinvesteringer, hvor eksperter investerer dine penge ud fra den risikoprofil, du vælger, fortæller Alexandra Jakobsen.

Hun er bevidst om, at unge på 13-14 år selvfølgelig ikke spekulerer på boligkøb, men det er faktisk også en mulighed at indlede opsparingen til et fremtidigt boligkøb.

– Det kan også være en fin idé at aftale på forhånd, hvor mange penge en konfirmand eller nonfirmand skal råde over blå mandag. Det er jo en dag med mange fristelser for de unge, siger Alexandra Jakobsen, der som vigtigste budskab har dialogen mellem forældre og børn, når det kommer til, om pengene bare skal fyres af, eller de skal ind på en form for opsparing.

Invester pengene

Hvis en konfirmand står med mange penge, er det en overvejelse værd, om pengene skal investeres. Den model giver typisk et højere afkast på længere sigt, end hvis pengene står på en konto. Det kan være attraktivt, hvis man ikke har brug for pengene her og nu.

Vil du vide mere?

Vil du vide om mulighederne og få gode råd til, hvordan I anbringer pengene, er du altid velkommen til at tage en uforpligtende snak med din rådgiver.

Book møde Ring mig op
Podcast
Børneopsparing: En investering i dit barns fremtid
Læs mere Børneopsparing: En investering i dit barns fremtid
Prøv beregneren
Se hvad din opsparing kan blive til
Læs mere Se hvad din opsparing kan blive til
Fælles Om. Økonomien
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os