Find din rådgiver ved at søge efter navn eller en afdeling tæt ved dig ved at søge postnummer. Søg fx på “Bolig” og for at finde relevante emner indenfor søgte kategori.
- Middelfart Sparekasse var der, da vi havde allermest brug for det
25. februar 2024
Med hus, sommerhus, tre store børn og job som henholdsvis lærer og mellemleder i en it-afdeling er der ikke noget usædvanligt over Pia og Jakob Schreiber Vigs økonomi.
Men familien på fem kunne i den grad mærke det, da prisen på naturgas i 2022 løb løbsk og truede med at trække tæppet væk under dem.
Nære værdier og personlig rådgivning
Jakob Schreiber Vig har været tilfreds kunde i Middelfart Sparekasse siden 2017, hvor han flyttede til Middelfart med sin hustru og parrets tre børn. Med realkreditlån i huset og i et sommerhus som eneste gæld har familien efter eget udsagn ikke behov for den store kontakt til Sparekassen i det daglige, men da prisen på naturgas i 2022 eksploderede og sendte Jakob Schreiber Vig og 400.000 andre danskere ud i uvished og fortvivlelse, oplevede han virkelig værdien i at have et pengeinstitut, hvor de nære værdier og personlig rådgivning stadig er en dyd.
Som mange andre med naturgas, fik jeg jo nærmest en gas-depression. Jeg sad en aften i sofaen og åbnede vores betalingsoversigt for andet kvartal 2022, og så kunne jeg se, at den næste acontoopkrævning ville være på, hvad vi plejer at betale for et år. Det sortnede helt for mig. fortæller Jakob Schreiber Vig, der har haft Middelfart Sparekasses Anette Stenderup som rådgiver siden 2017.
I vores tidligere pengeinstitut var vi trætte af, at vi havde skiftet rådgiver 5-6 gange på et par år. Så da vi skulle flytte til Middelfart fulgte vi nogle venners anbefaling og skiftede til Middelfart Sparekasse, hvor vi fik Anette som rådgiver. Og det har vi ikke fortrudt et sekund siden. Hun var med ind over købet af det nye hus og salget af det gamle, og så har vi ellers bare følt os mere end velkomne hos hende lige siden. Især da gaskrisen ramte, og vi virkelig havde brug for vores rådgiver, siger Jakob Schreiber Vig.
Det gav mig en stor følelse af sikkerhed, at jeg fik den personlige betjening, da jeg havde allermest brug for det.
Krig og krise
Der stod bare krig og energikrise over alt – og jeg fik sgu lidt en nedsmeltning over pludselig at stå med så store opkrævninger, som vi slet ikke var forberedt på. Ingen vidste, hvor længe det ville vare, og vores mellemste var på vej på efterskole, så det var temmelig uoverskueligt rent økonomisk. Vi snakkede om det herhjemme, og så ringede jeg til Anette dagen efter og sagde, at hun simpelthen var nødt til at fortælle mig, om det hele var ad helvede til, eller at det nok skulle gå, fortæller Jakob Schreiber Vig, som kunne ånde lettet op, da familiens rådgiver gav ham besked om, at det hele nok skulle løse sig.
Hun var meget ærlig omkring det og sagde det, som det var: Det skal nok gå. Det bliver et bumpy ride, men det skal nok gå – og vi vil i hvert fald gerne hjælpe jer, hvis det kommer så vidt. Og det var en kæmpe lettelse. Selvfølgelig fik det ikke de store regninger til at forsvinde, men hun løste det indirekte for mig ved at forsikre mig om, at jeg havde sparekassen at læne mig op ad, hvis det hele smeltede sammen her. Så det gav mig en stor følelse af sikkerhed, at jeg fik den personlige betjening, da jeg havde allermest brug for det, fortæller Jakob Schreiber Vig.
Ikke bare et nummer i rækken
Både i denne situation og resten af vores engagement med sparekassen oplever vi, at vi faktisk bliver taget alvorligt som de individer, vi er. Da vi i foråret skulle refinansiere vores hus og sommerhus, var jeg ikke engang ude og se, om andre kunne gøre det billigere, fordi betjeningen i Middelfart Sparekasse betyder så meget for os. Måske var der noget at spare, men vi har virkelig brug for en, vi har tillid til. I Middelfart Sparekasse er vi ikke bare et nummer i rækken. Det er fedt, og det giver en ro som husejer og som familie – og det har vi virkelig brug for i en travl hverdag, siger han.
Overvejer du at skifte bank?
Du er altid velkommen til at booke et uforpligtende møde med en af vores rådgivere, hvis du vil høre, hvad vi kan gøre for dig og din økonomi.