For Gedved Entreprenør skal bankforretninger være nede på jorden, og det er de hos Middelfart Sparekasse, slår ejer Henrik Kjær fast.
Større tekst
- 100% +
Læs op

Medarbejderne mærker også ejerens store hjerte

21. maj 2026

Henrik Kjær har skabt Gedved Entreprenør A/S, og for ejeren af en virksomhed med 20 ansatte er hastigheden hos den finansielle samarbejdspartner vigtig. Den, og meget andet, får han hos Hedensted-Horsens Erhverv hos Middelfart Sparekasse.

Ventede en stor overraskelse

Gedved Entreprenør A/S var i gang med et kloakeringsprojekt i Hovedgård.

Stort set hver dag fulgte en femårig dreng, som boede i nærheden, fascineret arbejdet med de store maskiner.

Medarbejderne så drengen, de snakkede med ham, svarede på spørgsmål. Han fik også lov at sidde i de store maskiner, når de var slukkede. Mere rakte drengens mod ikke til.

Drengen var kun fraværende fra entreprenørarbejdet, når han var til behandling for sin kræftsygdom.

En dag ringede ejeren fra Gedved Entreprenør A/S til drengens mor og inviterede dem ud til virksomheden, og da de kom, lå der et komplet sæt arbejdstøj i drengens størrelse. Med logo og drengens navn.

Ejeren er Henrik Kjær, og historien fortæller, hvordan han er som menneske, men også hvordan han driver sin virksomhed.

Godt samarbejde med Learnmark

Engang var det en enkeltmandsforretning, men i dag er Gedved Entreprenør A/S et selskab med 20 ansatte og en professionel bestyrelsesformand.

– Da jeg blev selvstændig i 1990, var der ingen langsigtede planer eller strategier. Det har bare udviklet sig stille og roligt, forklarer Henrik Kjær ydmygt.

Det er sådan, han er – et nede på jorden-menneske – og den store samt loyale kreds af primært lokale kunder vidner om, at Henrik Kjær og Gedved Entreprenør A/S er i høj kurs.

– Vi har altid vægtet at have unge mennesker i virksomheden, og vi har et godt samarbejde med Learnmark Horsens. To af vores lærlinge har netop vundet bronzemedalje, og det er altid fantastisk at følge, hvordan de unge udvikler sig både menneskeligt og fagligt, mens de er hos os.

Hurtige beslutninger er vigtige

Det jordnære søger Henrik Kjær også i samarbejdet med sit pengeinstitut, og i Jens Michael Jensen, der er erhvervsrådgiver hos Hedensted-Horsens Erhverv hos Middelfart Sparekasse, får han det. Blandt meget andet.

– Der er flere ting, der betyder noget for mig i mit samarbejde med et pengeinstitut. Det skal først og fremmest være jordnært og lavpraktisk, og det er Jens Michael og Middelfart Sparekasse garanter for, siger Henrik Kjær, der jævnligt får henvendelser fra andre pengeinstitutter.

– Jeg gør aldrig noget ved de henvendelser. Selvfølgelig er jeg bevidst om, at jeg skal have de bedst mulige vilkår, men mange andre faktorer spiller også ind. For eksempel har hurtige beslutninger høj prioritet hos os, og det leverer Middelfart Sparekasse også på, siger ejeren af Gedved Entreprenør A/S.

Deler mange værdier

Kommunikationen med Middelfart Sparekasse kalder han ubesværet og god, og det er vigtigt i en travl hverdag.

– Hvis vi har brug for en bankgaranti i forbindelse med et projekt, går der aldrig ret lang tid, inden vi har den. Ellen, der hjælper Jens Michael, rykker virkelig hurtigt på tingene, og det er helt centralt for en virksomhed som vores. Det samme er tilgængelighed, vi kan komme i kontakt med vores pengeinstitut, når vi har brug for det, slår Henrik Kjær fast.

Og så gør det selvfølgelig heller ikke noget, at Gedved Entreprenør A/S og Middelfart Sparekasse deler mange værdier – for eksempel i forhold til at skabe et godt arbejdsmiljø.

– Vi har både unge og mere erfarne medarbejdere, men vi har det godt sammen, og vi passer på hinanden, siger Henrik Kjær, der også glæder sig over, at han privat har både børn, svigerbørn og ikke mindst tre børnebørn boende i nærområdet.

– Det gør da bestemt ikke noget, som han underspillet formulerer det.

Gensidig tillid
Nærhed og nærvær i fokus
Læs mere
Nærhed og nærvær i fokus
Kommunal glæde
Lokal forankring betyder noget
Læs mere
Lokal forankring betyder noget
Sammen om det, der er noget værd
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os