Større tekst
- 100% +
Læs op

Pris betyder noget – men der er meget mere i samarbejdet

30. april 2026

Middelfart Sparekasse har med stor fornøjelse Hedensted Kommune som kunde. Samarbejdet styres fra Hedensted-Horsens Erhverv, og borgmester Ole Vind udtrykker tilfredshed med et pengeinstitut med lokal forankring.

Lokal forankring vigtig

Stabilitet har været et centralt kodeord for Hedensted Kommune i Ole Vinds tid som borgmester.

Venstre-borgmesteren har med brede, politiske aftaler styrket den økonomiske robusthed uden at svække vækst og udvikling, og Hedensted Kommune overgår eller matcher større nabokommuner som Vejle og Horsens på vigtige områder som bosætning, ledighed og skat.

Netop økonomien behandler Ole Vind med fokus på ansvarlighed, og han gør det på vegne af kommunens små 50.000 indbyggere – i den øvelse indgår Middelfart Sparekasse som partner.

– Vi er ekstremt glade for samarbejdet med Middelfart Sparekasse, hvis lokale forankring selvfølgelig spiller en rolle for os, siger Ole Vind.

De gør det, de siger

På vegne af Hedensted Kommune peger borgmesteren på flere faktorer i samarbejdet med et pengeinstitut:

– Pris er naturligvis et tema, da vi har som opgave at forvalte borgernes penge på den bedst mulige måde, og derudover kigger vi også på serviceniveau, siger Ole Vind og tilføjer:

– Fleksibilitet er ligeledes afgørende for os og den kommunale økonomi, og Middelfart Sparekasse leverer på alle parameter. Det gør de også, når det handler om troværdighed. De gør det, de siger, og dermed får vi de rammer, vi forventer, og der er altid stor forståelse for vores ønsker, lyder det anerkendende fra Ole Vind.

Øger kun tilfredsheden

Han glæder sig også over, at alle på kommunen får den samme, gode behandling, når de er i dialog med Middelfart Sparekasse.

– Jeg oplever kun glade og tilfredse medarbejdere, når vi internt taler om samarbejdet og dialogen med vores pengeinstitut.

En kommunal økonomi er en kompleks størrelse, men som Ole Vind fortæller, handler det for eksempel også om mere velkendte områder som handel med værdipapirer samt en daglig driftsøkonomi.

– For nylig havde vi behov for at hæve en kreditramme meget hurtigt, og det blev klaret uden problemer, og den slags oplevelser øger kun vores tilfredshed med Middelfart Sparekasse, som vi har stærke relationer til, siger Ole Vind.

Til fælles bedste
Fondens hidtil største donation
Læs mere
Fondens hidtil største donation
Stort skulderklap
Garanter får et økonomisk tak
Læs mere
Garanter får et økonomisk tak
Sammen om det, der er noget værd
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os