Nye donationer ramte ildsjæle i Odense
16. januar 2026
Middelfart Sparekasse på Dalumvej i Odense har atter været i det gavmilde hjørne. 100.000 kroner er delt ud fra Fællesskabspuljen, og pengene er et ekstraordinært tiltag, der supplerer løbende sponsorater og lokal opbakning.
Har prøvet det før
Det kan noget specielt at dele pengegaver ud.
Uden krav om modydelser, og også uden at modtagerne på forhånd ved noget om det.
Thomas Bo Jørgensen, afdelingsdirektør hos Middelfart Sparekasse på Dalumvej i Odense, ved, hvad det betyder, for han har efterhånden prøvet det mange gange.
En dejlig opgave
I slutningen af 2025 lettede Middelfart Sparekasse traditionen tro på låget til Fællesskabspuljen, og det udløste 100.000 kroner til hver af Sparekassens afdelinger.
Det var op til Sparekassens garanter at indstille foreninger og initiativer, mens lokale repræsentantskabsmedlemmer udpegede de endelige modtagere.
– En dejlig og fantastisk opgave, hvor der er stor glæde hele vejen rundt, når vi orienterer modtagerne, siger Thomas Bo Jørgensen.
Mest mulig gavn
Han fortæller, at der blandt kigges på, hvem der allerede sponsoreres, for det handler også om at ramme foreninger og initiativer, som måske ikke er vant til at modtage penge.
– Vi kigger naturligvis også på, hvor vi mener, pengene gør mest mulig gavn, og der findes virkelig mange fantastiske og rørende initiativer og fællesskaber i Odense og omegn, siger afdelingsdirektøren.
Pengene er et ekstraordinært tiltag, der supplerer de løbende sponsorater og den lokale opbakning.
– Det er også en understregning af, at vi gider dem, der gider andre, siger Thomas Bo Jørgensen.
Modtagere 2025
Café Oda UNG – Odense
De grønne spejdere i Dalum
Metals Seniormandskor
Odense Kajakklub
Odense WingTsun