Få besøg af De Danske Omsorgsklovne
Få besøg af De Danske Omsorgsklovne
De Danske Omsorgsklovne besøger plejehjem, daghjem og bosteder for voksne. Ud over at være professionelle klovne og dygtige til at møde mennesker, så ved de en masse om demens, udviklingshandicap og psykiatriske udfordringer.
Omsorgsklovnene møder altid beboerne med respekt, værdighed og nysgerrighed. Et møde med en omsorgsklovn er altid en passende, positiv forstyrrelse.
Indstil et plejehjem til besøg
Middelfart Sparekasse støtter De Danske Omsorgsklovne, fordi vi gerne vil være med til at skabe små stjernestunder for mennesker.
Du kan indstille et lokalt plejehjem til et 2-timers besøg af 2 omsorgsklovne. Vi udvælger 2 plejehjem, der hver får et besøg efter aftale. Et besøg inkluderer også kage til beboerne på plejehjemmet, så dagen bliver festlig for alle, uanset om man interagerer med klovnene eller ej.
Vi skal have din indstilling senest 21. april 2025. De heldige modtagere får besked 24. april 2025.