Større tekst
- 100% +
Læs op

Sparekassens medarbejdere skænkede kaffe med mening til Rock Under Broen

25. maj 2023

Middelfart Sparekasse var igen i år hovedsponsor for Rock Under Broen. Ud over økonomisk støtte til festivalen havde sparekassen valgt at tilbyde kaffesalg fra to kaffevogne på pladsen. Vognene blev bemandet af frivillige medarbejdere fra sparekassen, og for hver eneste kop kaffe, der blev langet over disken, donerede Rock Under Broen fem kroner til March mod Ensomhed.

Efter to dage med masser af fest og musik – og kaffe – kunne Middelfart Sparekasse således overrække 20.000 kroner til organisationen.

Velgørende initiativ

Siden 1989 har Middelfart Sparekasse været stolt hovedsponsor for Rock Under Broen, og vores engagement fortsætter med uformindsket styrke. Også i 2023 var Middelfart Sparekasse hovedsponsor for de to dage med masser af musik under Den Nye Lillebæltsbro.

Derudover samarbejdede Sparekassen og Rock Under Broen også om et velgørende initiativ ved at tilbyde kaffesalg fra to kaffevogne på koncertpladsen.

Kaffevognene blev bemandet af frivillige medarbejdere fra Sparekassen, som stod klar til at servere velsmagende kaffe til festglade gæster og skabe en hyggelig atmosfære på pladsen.
Men der var mere en blot kaffe i spil. For hver eneste kop kaffe, der blev solgt i de to vogne, donerede Rock Under Broen fem kroner til organisationen March Mod Ensomhed, der arbejder for at bekæmpe ensomhed i Danmark.

Vandrer 2.000 kilometer

Bag March mod Ensomhed står 31-årige Patrick Cakirli, som siden 2017 har brugt sine somre på at vandre Danmark tyndt for at sætte fokus på ensomhed. Hans koncept er ganske simpelt. Han vandrer ad en fastlagt rute, men må kun gå, hvis han har følgeskab. Er han alene, skal han stå stille. På den måde bliver vandringen symbol på vigtigheden af fællesskab og social ansvarlighed i kampen mod ensomhed.

Patrick Cakirli står desuden bag Ensomhed Danmarks Landsindsamling, der hvert år samler penge ind til fordel for et initiativ, som forebygger og afhjælper ensomhed. I år samles der ind til Livslinien – en civilsamfundsorganisation, som arbejder for at forebygge selvmord og selvmordsforsøg gennem telefon-, chat- og mailrådgivning.

Et lys i mørket

Altså kan gæsterne til Rock Under Broen nyde deres kaffe med ekstra glæde og vide, at deres køb direkte bidrager til at hjælpe de danskere, som har allermest brug for en at tale med.

– Den økonomiske støtte betyder enormt meget for mig og endnu mere i kampen mod ensomhed. Jeg har selv oplevet at være akut selvmordstruet på grund af ensomhed, men jeg ringede heldigvis til Livslinien i stedet, og der fik jeg hjælp af en frivillig rådgiver, som hed Anna. Uden hende ved jeg ikke, om jeg var her i dag. Hun fik mig indlagt på den psykiatriske akutmodtagelse, men jeg fik aldrig sagt tak til hende, siger Patrick Cakirli og fortsætter:

– Ved at støtte Livslinien i 2023 håber jeg, at Anna og alle de andre frivillige rådgivere forstår, hvor meget de betyder for mig og alle de mange andre, de har hjulpet, da livet var allermest meningsløst.

Fakta om Rock Under Broen

Afvikles i år over to dage.

Middelfart Sparekasses kaffevogne er åbne begge dage:

Fredag 9. juni kl.14-02
Lørdag 10. juni kl. 10-02

Fælles Om. Økonomien
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os