Sparekassens studielegat er på 10.000 kroner og uddeles til studerende, der ønsker at læse i udlandet. Hvert legat er på 10.000 kr., og vi uddeler tre legater pr. halvår.
Større tekst
- 100% +
Læs op

Tre unge talenter modtager Middelfart Sparekasses studielegat

6. februar 2025

Middelfart Sparekasse har endnu en gang haft fornøjelsen af at uddele studielegater til ambitiøse unge, der søger nye horisonter gennem uddannelse i udlandet. Denne gang går legatet til de tre talentfulde studerende Christian Nilaus Christensen, Sebastian Antonsen og Nadia Mikkelsen, som har planer om at rejse til henholdsvis Texas, Japan og Australien.

Sparekassens studielegat er på 10.000 kroner og uddeles til studerende, der ønsker at læse i udlandet. Hvert legat er på 10.000 kr., og vi uddeler tre legater pr. halvår.

Jura i Texas

Christian Nilaus Christensen er i gang med sit 8. semester på jurauddannelsen ved Aarhus Universitet og har sikret sig en udvekslingsplads på South Texas College of Law i Houston. Her vil han fordybe sig i amerikansk ret og sammenligne det med det danske og europæiske retssystem.

Med en særlig interesse for energi- og miljøret ser Christian Nilaus Christensen opholdet som en unik mulighed for at udvikle sig både fagligt og personligt. Han håber, at hans erfaringer fra Houston vil styrke hans fremtidige karriere som jurist med en international profil.

Sproglige og kulturelle oplevelser i Japan

Sebastian Antonsen studerer Japan-studier ved Aarhus Universitet og har modtaget legatet til et 12-ugers sprogskoleophold i Japan i starten af 2025. Opholdet skal styrke hans japanske sprogkompetencer og give ham en dybere forståelse af japansk kultur. Sebastian Antonsen brænder for at opbygge relationer på tværs af landegrænser og ser Japan som et vigtigt omdrejningspunkt for internationalt samarbejde.

Han glæder sig til at fordybe sig i sproget og kulturen samt til at omsætte sin teoretiske viden til praksis.

Folkesundhed i et globalt perspektiv

Nadia Mikkelsen læser folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet og har fået opfyldt sit store ønske om at læse et semester ved University of Melbourne i foråret 2025. Hendes mål er at opnå en kandidatgrad med indsigt i globale sundhedsstrategier, interventioner og forskningskommunikation. Med en stor passion for folkesundhed ønsker hun at dykke ned i de forskelle og ligheder, der findes mellem Danmark og Australien inden for sundhedsfremme og forebyggelse.

Gennem sit ophold håber hun at tilegne sig nye perspektiver og kompetencer, der kan bidrage til hendes videre karriere.

 

Følg de tre studerende på blog.midspar.dk
Læs mere om vores studielegat
Skal du studere i udlandet?
Læs mere Skal du studere i udlandet?
Læs mere
Cosmo-konto til dig mellem 18 og 29 år
Læs mere Cosmo-konto til dig mellem 18 og 29 år
Fælles Om. Økonomien
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os