Større tekst
- 100% +
Læs op

Pengene faldt på flere tørre steder

7. december 2023

Normalt er Rune Petersen et menneske, som folk i og omkring Hedensted bryder sig om.

Forleden var afdelingsdirektøren hos Middelfart Sparekasse dog en ekstra populær skikkelse, da han uddelte i alt 100.000 kroner til fællesskabet og frivilligheden.

Pengene kom fra Fællesskabspuljen, og størrelsen på årets donation var dobbelt op i forhold til 2022.

Involverer sig meget

Et mål for Rune Petersen, i lighed med den løbende opbakning til lokalsamfundet, er, at Middelfart Sparekasse rammer så bredt som muligt med sin opbakning.

– Vi involverer os meget og er vidt og bredt repræsenteret i kommunen, og det er min klare opfattelse, at det lokalsamfund, vi er en del af, sætter pris på det, siger Rune Petersen.

De 100.000 kroner fordelte han på ni modtagere, der med afdelingsdirektørens ord var virkelig glade og taknemmelige.

Skal gå begge veje

– Der er ingen tvivl om, at foreningslivet i kommunen er hårdt ramt grundet huslejestigninger, så pengene faldt på fere tørre steder, fortæller han og tilføjer, at der hele tiden arbejdes på at skabe samarbejder, som går begge veje.

– Det skal ikke kun handle om, at vi giver penge ud – der skal også være noget i det den modsatte vej, og den lokale håndboldklub er et glimrende eksempel på, at der er tale om et samarbejde til gavn for begge parter, siger Rune Petersen.

Byder nye velkommen

Christian Skifter var som medlem af repræsentantskabet med til at vælge modtagerne ud, og uden at vide noget om det, var syv af de ni modtagere allerede kunde i Middelfart Sparekasse.

– Det er jo dejligt, og vi byder også meget gerne nye kunder velkommen. Løbende sikrer vi os, at vi også med vores løbende sponsorater er repræsenteret i alle hjørner af kommunen – vi tror på, det har en værdi i forhold til eksisterende kunder men naturligvis også i forhold til at tiltrække nye kunder til butikken.

Modtagerne i Hedensted

Otiums Venner

Bøgelys Venner

Hornsyld IF

ØHK Hedensted

Daugaard Idræt

Løsning Bokseklub

Øster Snede Spejderne

Kærminde Dementplejehjem

Lions Club Hedensted

Book møde
Vil du også være kunde i Middelfart Sparekasse
Læs mere Vil du også være kunde i Middelfart Sparekasse
Fælles om
Rekordstore donationer til fællesskabet
Læs mere Rekordstore donationer til fællesskabet
Fælles Om. Økonomien
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os