Krammene på førstedagen siger alt

Siden er meget sket

Egentlig begyndte det stille og roligt, da syv fodboldkammerater fra Jelling fS ønskede at tjene lidt penge ved at skabe en musikalsk fest.

Erik Clausen var i 1989 første hovednavn på Jelling Musikfestival, og han blev suppleret af en række, lokale amatørbands. Siden er meget sket.

Den 35. udgave af Jelling Musikfestival er netop afviklet, og cirka 40.000 mennesker nød over fire dage musik fra de fem hovedscener, og som alle andre år var det, ikke mindst, muligt på grund af frivillig arbejdskraft skabt i et unikt fællesskab.

Omkring 7.000 frivillige er der i alt, og netop frivillighed og fællesskaber er grundstoffer for Middelfart Sparekasse, hvorfor rollen som frivillighedssponsor på festivalen nærmest er en selvfølge.

En enorm gensynsglæde

– Du burde næsten mærke kraften i alle krammene den første dag, når vi mødes igen. Mange af os ser kun hinanden denne ene gang om året, men fællesskabet er enestående. På kryds og tværs af arbejdsopgaver, køn og alder – vi er i festivalfamilie med hinanden – og gensynsglæden er enorm.

Ordene kommer fra Louise Kibenich, der trods sin unge alder har været frivillig på Jelling Musikfestival i små to årtier.

Hun stammer fra Vejle, men i mange år har den private base været Skanderborg – en by som også huser en stor musikfestival.

– Jeg har aldrig været en del af den – for mig er der kun Jelling Musikfestival, og det skyldes ikke mindst fællesskabet og den måde, vi som frivillige behandles på, forklarer hun.

Børnene er allerede med

Hun voksede op med Jelling Musikfestival, da hendes far var med til at etablere hegnsteamet, og hjemmefra er hun og hendes tre søskende flasket op med vigtigheden og værdien af frivilligt arbejde.

– To af mine tre søskende er også med her i Jelling, og det samme er mine to ældste børn, der er en del af ungecrewet, fortæller Louise Kibenich, der er mellemleder i Oasen, der er et backstageområde for alle mellemledere.

Ungecrewet leverer de næste generationer af frivillige til Jelling Musikfestival, og der er mange glade stunder, fine minder og store oplevelser at se frem til i et fællesskab, der har gensidig respekt og tillid som bærende søjler

– Ånden her i Jelling er, at ingen kan undværes. Alle er lige vigtige. Summen af de mange opgaver, som de frivillige løser, er, at der hvert år skabes en kæmpe fest.

Stor sjatfest som punktum

Louise Kibenich har haft mange forskellige opgaver i sin tid som frivillig på festivalen – hun har udleveret tøj til de frivillige, hun har været i radiovognen, hun har været vagt på campen, men i dag har hun det, hun betegner som sit drømmejob, afslører hun i det store telt, der er kernen i Oasen og for festivalens mange mellemledere.

– Det her er noget, vi skal værne om og være taknemmelige for. Det er her, de frivillige kan holde et frikvarter, og der er ingen penge herinde. Alt er gratis for dem, der har adgang, fortæller Louise Kibenich, der til daglig også er frivillig i en gymnastikforening.

Hun kunne sagtens bo hos sine forældre, der er bosiddende tæt på Jelling, men udsigten til en god seng og varme bade kan ikke konkurrere med at bo på mellemleder-campen.

– Selvfølgelig bor vi på campen – det er en stor del af at være her, lyder det naturligt fra Louise Kibenich.

Naturligt er det også for hende at tage den sidste vagt på sidstedagen – en vagt der først slutter klokken 05.00 om morgenen dagen efter festivalens afslutning.

– Det er den helt store sjatfest. De mange frivillige knokler i mange timer, og så kommer tiden, hvor de endelig kan slappe af og feste. Det er et genialt punktum, slår en smilende Louise Kibenich fast.