Erik Magnussen har arbejdet med alle de store i dansk motorsport, og han fik øje på Alba Larsen, som Middelfart Sparekasse støtter.
Større tekst
- 100% +
Læs op

Han opdagede verdens hurtigste pige

26. marts 2026

Erik Magnussen er både et kendt og anerkendt navn i dansk og international motorsport, og han husker tydeligt, da han så Alba Larsen køre første gang. Der var især én ting, der imponerede ham.

Den store drøm om Formel 1

Han har arbejdet med Jan Magnussen, Kevin Magnussen, Jason Watt og Nicholas Kiesa. Blandt andre.

Erik Magnussen er et menneske, der har set mange af de største, danske motorsportsstjerner i begyndelsen af deres karrierer, og sådan har det også været med Alba Larsen.

Middelfart Sparekasse bakker op om en ung kvinde, der i 2023 blev kåret som verdens hurtigste pige i Girls on Tracks – Rising Star Program., og drømmen for hende er at blive Danmarks første kvindelige Formel 1-kører.

Middelfart Sparekasse i København har netop gennemført et arrangement med Alba Larsen i hovedstaden, og den 9. april sørger Middelfart Sparekasse i Silkeborg for et lignende arrangement vest for Storebælt.

– Da Alba begyndte at køre gokart, havde hun det svært i begyndelsen, men der var især én ting, der var opsigtsvækkende ved hende, husker Erik Magnussen.

Leverer fra øverste hylde

17-årige Alba Larsen, der i dag er en del af Ferrari Driver Academy, har gjort kometkarriere i motorsport, og det overrasker ikke Erik Magnussen.

–  Alba kom hurtigt efter det, og så havde hun det der …, jeg kan ikke tabe-gen. Samtidig er hun et lynende intelligent menneske, og det viser hun blandt andet ved at læse data langt hurtigere end de fleste andre, fortæller Erik Magnussen.

Han ved, hvor meget fravær i skolen hun har haft på grund af sin sport, men alligevel leverer hun karakterer fra øverste hylde i stort set alle fag.

– Alba er meget dygtigere end andre kvinder, jeg har set bag rattet, og hun kan sagtens skabe sig en karriere i motorsport. Hun skal bare være racerkører, hende der.

Mange ting skal falde i hak

Han tilføjer, at Formel 1 er et ambitiøst mål, men, som han siger, er det jo ikke forbudt for kvinder at køre Formel 1.

– Der er dog fantastisk mange ting, der skal falde i hak på samme tidspunkt, og så er der den økonomiske side …, der skal rigtig, rigtig mange penge til.

Tiden må vise, om Alba Larsens drøm om Formel 1 bliver til virkelighed, men en flot karriere i motorsport venter utvivlsomt på hende, forudser Erik Magnussen.

– Hvis hun vil, kan hun skabe sig fed karriere, og jeg ved også, hvor vigtig opbakningen fra familien er, og den har Alba i hvert fald. Skulle det, mod forventning, ende med, at Alba ikke vælger en karriere i motorsport, så er jeg meget tryg alligevel. Fordi der sidder et rigtig godt hoved på hende, siger Erik Magnussen, der med sine fem årtier i motorsport om nogen ved, hvad han taler om.

Flot sæson
"Det er altid dejligt at blive anerkendt"
Læs mere
Diversiteten lever
Elever kan have alle aldre og baggrunde
Læs mere
Elever kan have alle aldre og baggrunde
Sammen om det, der er noget værd
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os