Svindlere udnytter årsopgørelsen
Større tekst
- 100% +
Læs op

Svindlere udnytter årsopgørelsen

16. marts 2026

Årsopgørelsen fra Skattestyrelsen bliver offentliggjort senest mandag 23. marts 2026. Desværre er det startskuddet for en periode, hvor svindlere forsøger at udnytte situationen til at narre personlige oplysninger fra intetanende borgere.

Svindlerne sender ofte falske e-mails eller SMS’er, der ser ud til at komme fra Skattestyrelsen. Beskederne kan indeholde links til falske hjemmesider, hvor man bliver bedt om at indtaste oplysninger som kontonummer, kortoplysninger eller MitID-oplysninger.

Sådan forsøger svindlerne at snyde dig

Typisk vil svindelbeskeder:

  • Se ud som om de kommer fra Skattestyrelsen
  • Indeholde et link, hvor du bliver bedt om at logge ind
  • Love en hurtig udbetaling af overskydende skat
  • Skabe tidspres, så du handler hurtigt

Formålet er at få adgang til dine personlige oplysninger eller dine penge.

Sådan undgår du svindlerne

Du kan reducere risikoen for svindel ved at være opmærksom på følgende:

Brug kun den officielle hjemmeside

Tjek altid din årsopgørelse ved selv at gå ind på skat.dk – klik ikke på links i mails eller SMS’er.

Vær skeptisk over for uopfordrede beskeder

Hvis du modtager en besked, du ikke har forventet, bør du være ekstra forsigtig – især hvis den beder dig om at klikke på et link eller oplyse personlige oplysninger.

Pas på dine personlige oplysninger

Hverken banker eller myndigheder vil bede dig om at oplyse adgangskoder, kortoplysninger eller MitID-oplysninger via mail, SMS eller telefon.

Tal med dine nærmeste om svindel

Ældre og mindre digitale borgere kan være særligt udsatte. Hjælp gerne familie og venner med at være opmærksomme på svindel.

Er du i tvivl?

Hvis du modtager en mistænkelig besked, så lad være med at klikke på linket. Er du i tvivl, er du altid velkommen til at kontakte din rådgiver i Middelfart Sparekasse.

Læs mere
Årsopgørelse: Lad dig ikke snyde
Læs mere
Årsopgørelse: Lad dig ikke snyde
Læs mere
Sådan spærrer du dit kort, MitID eller netbank/mobilbank
Læs mere
Sådan spærrer du dit kort, MitID eller netbank/mobilbank
Læs mere
Få hjælp hvis du er blevet svindlet
Læs mere
Få hjælp hvis du er blevet svindlet
Sammen om det, der er noget værd
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os