Svindelalarm: Kendte butikker misbrugt
Større tekst
- 100% +
Læs op

Svindelalarm: Kendte butikker misbrugt

8. oktober 2025

Hver dag taler vi med op mod 50 kunder, der desværre er blevet lokket af falske annoncer på Facebook og andre sociale medier. Det handler ikke længere kun om de små “tilbud” på 15 eller 19 kr. – svindlerne er også begyndt at oprette meget troværdige webshops, hvor der kan være tale om helt almindelige beløb, fx 1.149 kr.

Siderne ser professionelle ud og kan være udstyret med kendte logoer som Imerco, Salling eller Kop & Kande. Men selvom det hele ser ægte ud, så går betalingen i virkeligheden til en helt anden forretning – og den bestilte vare dukker aldrig op.

Falske annoncer på sociale medier

Særligt på Facebook og Instagram florerer der i øjeblikket mange falske annoncer. Svindlerne bruger velkendte forretningers logoer og navne, som fx Imerco, Salling, Kop & Kande, Lidl og Matas og flere andre.

De lokker med “fantastiske tilbud”, der ser troværdige ud – men det er svindel. Og giver du dine kortoplysninger, kan det ende med at koste dig meget mere end de få kroner, du tror, du betaler.

Sådan undgår du at blive snydt

Her får du 5 gode råd til at undgå at blive snydt:

  1. Klik aldrig direkte på annoncen – find selv butikkens hjemmeside i stedet
  2. Læs andres erfaringer med hjemmesiden på Trustpilot
  3. Hold dig opdateret – vi anbefaler du henter appen Mit Digitale Selvforsvar
  4. Tjek en specifik hjemmesideadresse via tjekpånettet.dk
  5. Du kan læse mere om falske hjemmesider på sikkerdigital.dk

Og husk – lyder det for godt til at være sandt, så er det det sikkert også.

Hvis du allerede har klikket

Har du klikket på en falsk annonce og indtastet dine kortoplysninger, er det vigtigt, at du reagerer hurtigt:

  1. Spær dit kort i net- eller mobilbanken
  2. Kontakt os, så vi kan hjælpe dig videre.
Læs mere
Spær dit kort, MitID eller netbank/mobilbank
Læs mere Spær dit kort, MitID eller netbank/mobilbank
Læs mere
Få gode råd om at undgå svindel
Læs mere Få gode råd om at undgå svindel
Fælles Om. Økonomien
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os