Kender du din gældsfaktor?
Drømmer du om at købe hus eller bil?
Så er det en god idé at tage et hurtigt kig på, hvordan din økonomi egentligt ser ud – det gør vi nemlig, når du søger om et lån. Der er især to tal, vi kigger på:
Din gældsfaktor og dit rådighedsbeløb.
Her på siden kan du blive klogere på gældsfaktoren – og prøve vores beregner, så du kan få et fingerpeg om, hvor stærk din økonomi er.
Hvad er gældsfaktor?
Din gældsfaktor viser, hvor stor din samlede gæld er i forhold til det, du tjener om året før skat. Det er altså et tal, der siger noget om, hvor stor en del af din indkomst der går til at betale af på gæld.
Jo højere tallet er, jo mindre har du typisk tilbage til dig selv hver måned – og det betyder også, at det kan være sværere at låne flere penge.
Hvad er en “god” gældsfaktor?
Det kommer an på, om du bor til leje eller ejer dit hjem:
hvis du bor til leje?
- En din gældsfaktor mellem 0 og 1, anses den for at være lav, når du bor til leje
- Er din gældsfaktor 1-1,25, anses den for at være middel
- Er din gældsfaktor over 1,25, anses den for at være høj
Hvis du bor i ejerbolig?
- Er din gældsfaktor mellem 0 og 3,0 anses den for at være lav, når du bor i ejerbolig
- Er din gældsfaktor mellem 3,5og 4,0 anses den for at være middel
- Er din gældsfaktor over 4, anses den for at være høj
Sådan kan du forbedre din gældsfaktor
En høj gældsfaktor kan gøre det sværere at få lån.
Men heldigvis er der flere ting, du selv kan gøre for at forbedre din gældsfaktor:
1: Prioritér dine afdrag
Start med at betale ekstra på de lån, der har høj rente og kort løbetid.
Når du nedbringer de dyreste lån først, sparer du penge i renter – og din gældsfaktor forbedres hurtigere.
2: Overvej at samle dine lån
Hvis du har flere forskellige lån, kan det give mening at samle dem i ét lån – gerne med lavere rente. Det giver typisk lavere månedlige afdrag og gør din økonomi mere overskuelig.
På den korte bane vil din gældsfaktor dog være den samme. Men hvis du – med samme månedlige ydelse – kan opnå en kortere samlet løbetid, vil din gældsfaktor forbedres hurtigere.
3: Undgå at optage nye lån
Det kan være fristende – men prøv at holde igen med at optage nye lån, indtil din gældsfaktor er faldet, og din økonomi er blevet stærkere.
Skal vi hjælpe dig videre?
Bare fordi din gældsfaktor eller dit rådighedsbeløb ikke er helt, hvor du gerne vil have det – betyder det ikke, at dine drømme er urealistiske.
Tag en snak med en rådgivere og få et gratis økonomitjek. Så har du et klart overblik over din økonomi og en plan for, hvordan du kan styrke din økonomi.
Og hvis du allerede har grønne tal over hele linjen og er klar til at købe bolig, bil eller andet – så tag endelig fat i os. Vi hjælper gerne med at regne på finansieringen og finde den løsning, der passer bedst til dig.