Sikkerhedsløsninger for kortbetalinger
Når du skal bekræfte en betaling i en webshop, har du to muligheder.
Du kan:
- Bekræfte med MitID. Det kræver, at du har en smartphone og MitID-app installeret på den
- Bruge koden du modtager på SMS, samt en personlig kode.
Du kan selv vælge, hvilken løsning du foretrækker, og du kan skifte mellem dem. Løsningen gælder for de mest udbredte betalingskort i Danmark. Visa kalder det Visa Secure, Mastercard kalder det Mastercard Identity Check, og Dankort kalder det Dankort Secured by Nets.
Opret din personlige kode her
Hvordan opretter jeg en personlig kode?
Hvis du foretrækker at bruge SMS-kode og en personlig kode, bliver du automatisk bedt om at oprette en personlig kode, første gang du handler på nettet.
Du skal bruge dit MitID til at oprette koden. Det er vigtigt, at dit betalingskort er tilknyttet dit aktuelle telefonnummer.
Dine koder er dine og kun dine
Hvis du vil være sikker på ikke at blive svindlet, så er der én helt grundlæggende regel: Dine koder er dine – og kun dine.
Du må aldrig udlevere koder til andre. Får du et opkald fra fx ATP, Udbetaling Danmark eller Sparekassen, hvor du bliver bedt om at udlevere koder, så gør det ikke.
Læs mere på Nets’ hjemmeside
På Nets’ hjemmeside kan du læse mere om:
- Sikker handel på nettet
- Klar til at handle
- Købets forløb
- Spørgsmål og svar.