Større tekst
- 100% +
Læs op

Sådan kommer du igang

MitID

Tidligere har du skulle vente på, at det blev din tur til at få MitID. Men kan du ikke vente længere, kan du selv oprette dit MitID allerede i dag.

Opret MitID nu

Sådan får du MitID

Der er forskellige måder at få MitID på. Men fælles er, at du skal bekræfte, hvem du er – så ingen andre kan udgive sig for at være dig. Du skal også vælge et bruger-ID – og beslutte, hvordan du vil bruge MitID, fx med MitID app eller -kodeviser. 

På MitID kan du få hjælp og læse mere om at:

  • Få MitID i Borgerservice
  • Få MitID med pas
  • Hjælp andre med at få MitID
Læs mere om hvordan du får MitID

Sådan bruger du MitID

MitID er først og fremmest en app til smartphone og tablet. Du kan bruge MitID appen, som du bruger NemID nøgleapp i dag. Med et swipe kan du godkende med MitID på din smartphone eller tablet.

Til forskel fra NemID nøgleapp skal du selv åbne appen, når du skal godkende med MitID. Det er derfor en god idé at placere den et sted på din telefon, hvor du nemt kan finde den.

Det kan også være en god idé at lave backup af MitID, hvis du skulle miste din telefon. Det kan du gøre ved at installere MitID app på flere enheder, fx både din telefon og din tablet.

Sådan kan du også bruge MitID

Hvis du ikke har mulighed for at bruge MitID app, findes der to alternativer:

MitID kodeviser er en lille elektronisk enhed, som viser dig en engangskode, som du skal indtaste, når du skal bruge MitID. MitID kodeviseren er så lille, at du kan have den i dit nøglebundt eller i lommen.

MitID kodeoplæser har en stor skærm, der viser dig en engangskode, som du skal indtaste, når du skal bruge MitID. MitID kodeoplæser kan også læse engangskoden op. Den er beregnet til personer med nedsat syn.

Pas godt på MitID

1. Vis aldrig dine koder til andre.
2. Udlever aldrig din MitID app, -kodeviser eller -kodeoplæser til andre.
3. Del aldrig dit bruger-ID med andre – undtagen med supporten, hvis du selv kontakter den.
4. Godkend aldrig noget med MitID på baggrund af fx et opkald, e-mail eller besøg fra nogen, som udgiver sig for at være fra din bank, fra supporten eller noget helt tredje. Du vil aldrig blive kontaktet på den måde.
5. Læs altid, hvad du er ved at godkende med MitID. Hvis teksten ikke svarer til det, som du ønsker at gøre, eller hvis du ikke selv har igangsat handlingen, skal du lade være med at godkende.

Spørgsmål og svar om MitID

  • Du kan aktivere eller genaktivere en MitID app ved at indtaste en aktiveringskode sammen med dit bruger-ID. Det gælder både den første, en ny eller en ekstra MitID app. Er din aktiveringskode udløbet, skal du have ny. 

    • Du kan få din aktiveringskode i MitID appen, når du opretter dit MitID
    • Du kan få din aktiveringskode på en anden/lånt telefon – med dit pas
    • Du kan få din aktiveringskode på Borgerservice – husk gyldig legitimation
    • Du kan få din aktiveringskode på mitid.dk ved at logge ind med MitID

    Du kan også aktivere eller genaktivere din MitID app med dit pas og telefon.

  • Har din morfar, din datter eller din bedre halvdel brug for lidt ekstra hjælp til at få MitID? Så kan du nu hjælpe med at oprette personens MitID med din egen telefon.
     
    Den, du hjælper, skal have et gyldigt pas. Så kan I klare det hele hjemmefra.
     
    Vær opmærksom på, at den, der skal have MitID, skal være fysisk sammen med dig, når du hjælper. Han eller hun er den eneste, der må kende og indtaste sit bruger-ID og sin personlige PIN-kode.
     
  • Har du oprettet dit MitID, men kan du ikke huske dit brugernavn? Så har du to muligheder. Du kan bestille en tid i borgerservice og få et nyt. Eller du kan scanne dit pas og ansigt i MitID appen.
     
  • NemID nøglekortet lever ikke længere op til EU-sikkerhedskrav, så derfor skal vi i stedet have MitID, der er en fremtidssikker løsning.

Læs mere her
Spær dit MitID
Læs mere
Kontakt support
Brug for hjælp?
Læs mere
Fælles Om. Økonomien
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os