Større tekst
- 100% +
Læs op

Investering

Aktiesparekonto

Har du overvejet at investere i aktier, men ikke nået længere end til tanken? Så er en Aktiesparekonto måske noget for dig.

Aktiesparekontoen består af en indlånskonto og et værdipapirdepot, og du kan i 2024 indsætte op til 135.900 kroner.

Du kan kun investere frie midler, dvs. almindelig opsparing, som du enten kan investere i enkeltaktier eller i aktiebaserede fonde. Hvis du får brug for pengene, kan du til enhver tid hæve beløbet.

  • Lavere beskatning
  • Automatisk indberetning og afregning af skat
  • Indsæt og hæv løbende.
Book møde Ring mig op

Lavere beskatning af dit afkast

Afkast på Aktiesparekontoen beskattes kun med 17% i modsætning til den almindelige aktieskat på 27/42%.

Modsat almindelige investeringer i børsnoterede aktier, der beskattes efter realisationsprincippet, beskattes afkast på Aktiesparekontoen efter lagerprincippet. Dette betyder, at du beskattes af dit afkast, uanset om du har realiseret det eller ej.

Skatten beregnes automatisk ved årets udgang, og hvis du har haft et positivt afkast på din Aktiesparekonto, trækkes skatten automatisk fra kontoen.

Har du tab på din Aktiesparekonto modregnes det i fremtidige afkast på Aktiesparekontoen i senere indkomstår.

    • Børsnoterede aktier
    • Aktiebaserede investeringsforeningsbeviser (udloddende fonde, der beskattes
      som aktieindkomst)
    • ETF’er (der beskattes som
      aktieindkomst).
    •  17 procent
    • Lagerbeskatning

    Det vil sige, at du ved årets udgang bliver beskattet af både
    realiserede og urealiserede kursgevinster.

    Eventuelt tab fremføres til modregning i kommende gevinster. Tab kan ikke modregnes i anden beskatning eller overføres til ægtefælle.

    • Alle gebyrer samt kurtage fradrages i beskatningen
    • Automatisk indberetning
    • Skatten hæves direkte på Aktiesparekontoen.
Så meget kan du sætte ind på en Aktiesparekonto

I 2024 kan du indsætte op til 135.900 kroner på din Aktiesparekonto. Opnår du et positivt afkast på dine investeringer, kan værdien af din Aktiesparekonto og tilhørende depot godt overstige 135.900 kr.

Hvert år pr. 31.12 gøres den samlede værdi op inkl. investeringsafkast. Herfra skal afkastskat fratrækkes. Det tilbageværende beløb styrer indskudsmulighederne – inden for grænsen på maks. 135.900 kr. i 2024.

2024 Eksempel 1 Eksempel 2 Eksempel 3 Eksempel 4
Tidligere indskud 0 kr. 50.000 kr. 20.000 kr. 106.600 kr.
Investeringsafkast 2023 0 kr. -8.000 kr. 3.000 kr. 35.000 kr.
Værdi 31.12.23 0 kr. 42.000 kr. 23.000 kr. 141.600 kr.
Afkastskat 2023 0 kr. 0 kr. -510 kr. -5.950 kr.
Maks. indskud 2024 135.900 kr. 93.900 kr. 113.410 kr. 5.950 kr.

Hør investeringsrådgiver Lars Varneskov fortælle mere om Aktiesparekontoen

Sådan kommer du igang

Som privatperson kan du oprette én aktiesparekonto. Du kan handle aktier via din netbank, mobilbank eller via din rådgiver i Middelfart Sparekasse.

Kontakt din rådgiver for at få oprettet en aktiesparekonto og et værdipapirdepot.

Book møde Ring mig op

Hver måned trækker vi lod om et gavekort på en biograftur for 2

Tilmeld dig nyhedsbrevet

I vores nyhedsbrev holder vi dig ajour med alt, hvad der sker i Sparekassen. Vi skriver om relevante emner som pension og investering samt alle de kultur- og sportsarrangementer Middelfart Sparekasse arrangerer eller støtter.

  • Jeg accepterer, at Middelfart Sparekasse må kontakte mig på e-mail om relevante emner som pension og investering samt alle de kultur- og sportsarrangementer Middelfart Sparekasse arrangerer eller støtter. Jeg accepterer desuden, at mine data behandles med henblik på at sende mig så relevant information som muligt.Læs mere om betingelserne for Middelfart Sparekasses nyhedsbrev her >>

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Fælles Om. Økonomien
Bliv kunde i Middelfart Sparekasse
Bliv kunde Kontakt os