Find din rådgiver ved at søge efter navn eller en afdeling tæt ved dig ved at søge postnummer.
Søg fx på “Bolig” og for at finde relevante emner indenfor søgte kategori.
Der findes ikke ét beløb, som alle bør investere.
Hvor meget du kan investere, afhænger blandt andet af din indkomst, dine udgifter, din opsparing, din gæld, dine planer og hvor meget luft du har i økonomien.
Det vigtigste er, at du kun investerer penge, du kan undvære – også hvis investeringerne falder i værdi.
Før du beslutter, hvor meget du vil investere, bør du se på din samlede økonomi.
Har du penge til rådighed, hvis bilen skal repareres, køleskabet går i stykker eller en anden uventet udgift dukker op?
Hvis ikke, kan det være relevant at prioritere en økonomisk buffer først.
Hvor stor bufferen bør være, er individuelt. En boligejer med bil og børn kan eksempelvis have behov for mere luft i økonomien end en person med få faste udgifter.
Overvej derefter, hvilke penge du kan undvære i længere tid.
Har du 100.000 kr. stående, men skal bruge 80.000 kr. som udbetaling til bolig næste år, er det ikke nødvendigvis de 100.000 kr., du reelt har mulighed for at investere.
Del derfor gerne din opsparing op efter formål:
Penge til hverdagen
Skal være let tilgængelige.
Buffer
Til uforudsete udgifter.
Planlagte udgifter
Fx bolig, bil eller ferie.
Langsigtet opsparing
Penge, du ikke forventer at skulle bruge foreløbig.
Det er især den sidste del, det kan være relevant at overveje at investere.
Ja. Du behøver ikke have en stor formue for at begynde at investere.
Et mindre beløb kan være en måde at få erfaring med investering på. Du kan også vælge at investere et fast beløb hver måned frem for at investere en stor sum på én gang.
Husk dog at være opmærksom på omkostninger. Hvis der er faste handelsomkostninger, kan de fylde forholdsmæssigt meget ved meget små investeringer.
Der findes ikke en fast procentdel, der passer til alle.
To personer med præcis den samme opsparing kan have vidt forskellige behov.
Den ene skal måske købe bolig om to år. Den anden har allerede bolig, en stor økonomisk buffer og sparer op med en tidshorisont på 15 år.
Derfor bør spørgsmålet ikke kun være:
“Hvor mange penge har jeg?”
men snarere:
“Hvor mange af mine penge kan jeg undvære i længere tid?”
Det er også relevant at se på din gæld, før du investerer.
Har du gæld med en høj rente, kan nedbringelse af gælden i nogle situationer være et alternativ til at investere.
Din samlede økonomi bør derfor vurderes under ét frem for at betragte investering isoleret.
Du behøver ikke investere alle de penge, du har sat af til langsigtet opsparing, på én gang.
Du kan eksempelvis begynde med et mindre beløb og senere øge det.
Det kan gøre det lettere at lære, hvordan du reagerer, når investeringerne både stiger og falder.
Er du i tvivl om, hvor stor en del af din opsparing du kan investere, kan din rådgiver hjælpe dig med at se på hele din økonomi.
Sammen kan I blandt andet tale om din opsparing, dine planer, din tidshorisont og din risikovillighed.
Investering er forbundet med risiko. Du kan miste hele eller dele af det investerede beløb.
