Forside Om os Velkommen til Søren Schlanbusch – ny rådgiver i Tørring Tørring
Søren Schlanbusch er tilbage på sin tidligere hjemmebane
12. november 2025
Vores afdeling i Tørring har forstærket holdet med en gammel kending, der holder meget af at bo og arbejde i mindre lokalsamfund. I dag har den 47-årige rådgiver bare 800 meter mellem sin bolig og arbejdsplads.
Kontakt Søren her
Der var to primære årsager til, at Søren Schlanbusch kiggede Middelfart Sparekasses vej.
Fordi det er en arbejdsplads, der roses bredt i branchen for at være en god arbejdsplads, og så er Middelfart Sparekasse bevidst om værdien af det lokale nærvær.
Derfor er den 47-årige rådgiver nu en del af holdet hos Middelfart Sparekasse i Tørring, og for hovedpersonen er der tale om et comeback.
El-bilen kigger ondt
Han var nemlig en del af BG Bank i Tørring i sin tid, og selv om han siden har været en del af store pengeinstitutter, har det altid været med fokus på de mindre, lokale afdelinger.
Jeg holder meget af at arbejde helt lokalt, og det er der god mulighed for i Tørring, hvor jeg fortsat kender mange fra min tid i byen.
Oprindelig voksede han op i Vejle, men nu er den private base Tørring med kort afstand til Middelfart Sparekasse midt i byen.
Min el-bil kigger lidt ondt på mig, når jeg bare går forbi den om morgenen, afslører han grinende.
Føler sig som elev igen
Han glæder sig over mødet med det, han beskriver som fantastiske og rummelige kollegaer i Tørring-afdelingen.
Jeg føler mig lidt som elev igen i forhold til et helt nyt system, jeg skal lære at kende. Der venter mig en stejl læringskurve, forudser Søren Schlanbusch.
Arbejdsmæssigt er der nok at gribe fat i, men rådgiveren ser også frem til at engagere sig lokalt som privatperson og dermed udnytte, at han er tilbage på sin gamle hjemmebane.
Du er altid velkommen til at komme ind og hilse på Søren i afdelingen – han er med sikkerhed vært for en kop kaffe samt en god, lokal snak.
Hvorfor skal du blive kunde i Middelfart Sparekasse?
Personlig rådgivning
Du får en personlig rådgiver, som kender dig og din økonomi, og som er til at kontakte direkte. Det mener vi er den bedste måde til at opbygge gensidig tillid og et langvarigt forhold.
Book et møde med Søren
Danmarks bedste image
Kunderne placerer os hvert år i top i undersøgelser om kundetilfredshed, image og digitale løsninger. I 2025 er vi for ottende gang siden 2016 kåret af bankkunder i Danmark til pengeinstituttet med det bedste image. Det gør os særligt stolte, at vi fremhæves for vores service, rådgivning og troværdighed.
Tjek os på Trustpilot
Vi er demokratiske og selvejende
Vi er en selvejende, demokratisk virksomhed. Det betyder, at ingen ejer Sparekassen. Den øverste myndighed er Repræsentantskabet, som vores garanter vælger – og kan vælge at stille op til. Ved seneste valg i februar 2025 kunne vores garanter stemme på 192 kandidater til de i alt 50 pladser i Repræsentantskabet.
Læs mere om Sparekassens demokrati
Vi støtter lokalt
En del af vores overskud går til at skabe et aktivt foreningsliv i de lokalsamfund, vi er en del af. Foreningslivet er en vigtig del af både lokalsamfundet og Sparekassen. Hvert år uddeler vi tæt på 500 sponsorater og er sammen med lokale foreninger involveret i over 150 arrangementer om året.
Se, hvordan vi støtter lokalt
Du er altid velkommen til at kontakte os
Hvis du vil hilse på en sparekasse, hvor kundetilfredshed og medarbejdertilfredshed er kerneværdier – sammen med en stærk ambition om at bidrage positivt til udviklingen af (lokal)samfundet, så kig ind til os.