Forside Om os Velkommen til Sasha Christensen – ny rådgiver i Svendborg Svendborg
En god fornemmelse lige med det samme
8. september 2025
Sasha Marie Skjold Christensen er ny på holdet hos Middelfart Sparekasse i Svendborg, og privatrådgiveren ser frem til at prøve noget markant anderledes i sit arbejdsliv.
Hun var 15 år, da hun besluttede sig.
Sasha Marie Skjold Christensen spejlede sig i sin mors veninde, der var filialdirektør i et af landets største pengeinstitutter.
Kontakt Sasha her
I dag er Sasha Marie Skjold Christensen 33 år, og hun har allerede flere års erfaring som rådgiver i et af landets største pengeinstitutter, men den del af hendes arbejdsliv er netop afsluttet.
Den 1. september tiltrådte hun nemlig en stilling som privatrådgiver hos Middelfart Sparekasse i Svendborg, hvor hun forstærker et i forvejen stærkt og kompetent hold.
Det skal prøves af
Jeg har nærstuderet strategien hos Middelfart Sparekasse, og det er jo noget andet end det, jeg har været vant til, men jeg glæder mig helt vildt til for alvor at komme i gang med arbejdet.
Fra sin første samtale med afdelingsdirektør Marie Louise Broby var mavefornemmelsen god, og den blev kun forstærket via samtaler med HR-afdelingen i Middelfart Sparekasse.
Allerede, da jeg talte med Marie Louise første gang, tænkte jeg: Det her …, det skal prøves af.
Dejlige minder fra Middelfart
Hun har altid været glad for tal, og dem skal hun fortsat arbejde med, hvilket hun ser frem til at gøre på Sparekasse-måden i Svendborg.
Sasha Marie Skjold Christensen blev født i Odense, voksede op der og senere i Aarslev, hvor hun i niende klasse mødte den mand, hun blev gift med i maj i år – brylluppet fejrede parret på Kongebrogaarden i Middelfart.
En fuldstændig magisk oplevelse. 10 ud af 10 stjerner, lyder det begejstret fra Svendborg-afdelingens nye rådgiver.
Hvorfor skal du blive kunde i Middelfart Sparekasse?
Personlig rådgivning
Du får en personlig rådgiver, som kender dig og din økonomi, og som er til at kontakte direkte. Det mener vi er den bedste måde til at opbygge gensidig tillid og et langvarigt forhold.
Book et møde med Sasha
Danmarks bedste image
Kunderne placerer os hvert år i top i undersøgelser om kundetilfredshed, image og digitale løsninger. I 2023 blev vi for syvende gang siden 2016 kåret af bankkunder i Danmark til pengeinstituttet med det bedste image. Det gør os særligt stolte, at vi fremhæves for vores service, rådgivning og troværdighed.
Tjek os på Trustpilot
Vi er demokratiske og selvejende
Vi er en selvejende, demokratisk virksomhed. Det betyder, at ingen ejer Sparekassen. Den øverste myndighed er Repræsentantskabet, som vores garanter vælger – og kan vælge at stille op til. Ved seneste valg i februar 2025 kunne vores garanter stemme på 192 kandidater til de i alt 50 pladser i Repræsentantskabet.
Læs mere om Sparekassens demokrati
Vi støtter lokalt
En del af vores overskud går til at skabe et aktivt foreningsliv i de lokalsamfund, vi er en del af. Foreningslivet er en vigtig del af både lokalsamfundet og Sparekassen. Hvert år uddeler vi tæt på 500 sponsorater og er sammen med lokale foreninger involveret i over 150 arrangementer om året.
Se, hvordan vi støtter lokalt
Du er altid velkommen til at kontakte os
Hvis du vil hilse på en sparekasse, hvor kundetilfredshed og medarbejdertilfredshed er kerneværdier – sammen med en stærk ambition om at bidrage positivt til udviklingen af (lokal)samfundet, så kig ind til os.