Svendborg
Erfaren profil forstærker sparekasse i Svendborg
8. september 2026
Peter Teilgaard har dybe rødder i Svendborg, hvor han altid har boet, og han er netop tiltrådt som erhvervskundechef hos Middelfart Sparekasse i Svendborg.
Hvis man siger Svendborg, tænker mange måske på Svendborgsund, det sydfynske øhav og den smukke bykerne.
Men det er heller ikke forkert at tænke på Peter.
Han har altid boet i byen, og arbejdspladsen har altid været i Svendborg, og nu er den 59-årige fynbo startet i vores afdeling i byen.
Kontakt Peter her
Ved hvad der rører sig
Jeg har i hele mit arbejdsliv arbejdet i den finansielle sektor, hvor jeg i 1989 indledte min karriere som elev i Svendborg Sparekasse. I alle årene har jeg beskæftiget mig med erhvervskunder i stort alle brancher, fortæller Peter.
Privat bor han sammen med sin kone i Svendborg, og sammen har parret to voksne døtre.
Jeg deltager aktivt i diverse lokale netværk, blandt hos GOG og SfB, og jeg er også med i bestyrelsen hos Svendborg Erhvervsforum. Netværksarbejdet er med til, at jeg har en god fornemmelse for, hvad der rører sig i Svendborg og lokalområdet, siger erhvervskundechefen.
Lokalt engagement er vigtigt
At han nu er blevet en del af Middelfart Sparekasse, er der ifølge Peter flere grunde til.
Jeg har hørt meget godt om Middelfart Sparekasse, og så kender jeg blandt andet centerdirektør Ulrik Feveile Nielsen fra tidligere, og vi har altid haft et godt og tæt samarbejde. Derudover tæller ting som nærvær, lokalt engagement samt korte beslutningsveje også som store plusser for mig.
Familiens to døtre har gjort Peter morfar to gange, og lige om lidt bliver han det for tredje gang.
Min familie er vigtig for mig, og jeg nyder også meget at se GOG og SfB spille på hjemmebane, mens jeg selv er aktiv i det lokale motionscenter, fortæller den nye erhvervskundechef hos Middelfart Sparekasse i Svendborg
Hvorfor skal du blive erhvervskunde i Middelfart Sparekasse?
Personlig rådgivning
Du får en personlig erhvervsrådgiver, som kender dig og din virksomheds økonomi, og som er til at kontakte direkte. Det mener vi er den bedste måde til at opbygge gensidig tillid og et langvarigt forhold.
Book et møde med Peter her
Danmarks bedste image
Kunderne placerer os hvert år i top i undersøgelser om kundetilfredshed, image og digitale løsninger. I 2025 er vi for ottende gang siden 2016 kåret af bankkunder i Danmark til pengeinstituttet med det bedste image. Det gør os særligt stolte, at vi fremhæves for vores service, rådgivning og troværdighed.
Tjek os på Trustpilot
Vi er demokratiske og selvejende
Vi er en selvejende, demokratisk virksomhed. Det betyder, at ingen ejer Sparekassen. Den øverste myndighed er Repræsentantskabet, som vores garanter vælger – og kan vælge at stille op til. Ved seneste valg i februar 2025 kunne vores garanter stemme på 192 kandidater til de i alt 50 pladser i Repræsentantskabet.
Læs mere om Sparekassens demokrati
Vi støtter lokalt
En del af vores overskud går til at skabe et aktivt foreningsliv i de lokalsamfund, vi er en del af. Foreningslivet er en vigtig del af både lokalsamfundet og Sparekassen. Hvert år uddeler vi tæt på 500 sponsorater og er sammen med lokale foreninger involveret i over 150 arrangementer om året.
Se, hvordan vi støtter lokalt
Kontakt os – vi står klar til at gøre en forskel
Hvis du vil hilse på en sparekasse, hvor kundetilfredshed og medarbejdertilfredshed er kerneværdier – sammen med en stærk ambition om at bidrage positivt til udviklingen af (lokal)samfundet, så kig ind til os.