Aktiv i foreningslivet
Ulrik stammer oprindelig fra Ringe, og han har været vidt omkring i sit arbejdsliv, hvor han altid har prioriteret at bo i den by, hvor han arbejdede, hvilket blandt andet har ført ham til Haderslev, Aarhus og Middelfart.
Jeg tror, det har stor værdi at møde kunderne på gaden og i foreningslivet, hvor jeg altid har været meget aktiv lokalt. I Svendborg stod jeg for eksempel i liften 10 år i træk, når julebelysningen skulle op og ned igen.
Privat er basen Tåsinge, hvor han bor sammen med sin kone, og parrets to døtre bor i Aarhus, mens sønnen holder til i Odense.
Min kone var ikke helt tilfreds, da vi skulle flytte til Sydfyn fra Strib, hvor vi boede, mens jeg var chef i Nordea i Middelfart, men hun er faldet godt til. Tåsinge og Svendborg er vidunderlige steder, siger kundechefen med et smil.
Han understreger, at hans egne værdier matcher perfekt med værdierne i Middelfart Sparekasse, og en af værdierne for kundechefen er sport, som han holder meget af.
Tidligere spillede jeg masser af fodbold, mens jeg i dag spiller padel og golf. Jeg har også været træner i flere år, og jeg ser fortsat alt den sport, tiden tillader. Selv om sønnen ikke spiller der mere, kan jeg sagtens finde på at se en kamp med det lokale fodboldhold på Tåsinge.