Mit arbejde og mine kolleger inspirerer mig
Som erhvervskundechef i Middelfart Sparekasse brænder jeg for at skabe stærke og
langvarige relationer til lokale virksomheder. Jeg tror på, at de bedste
løsninger opstår gennem dialog, forståelse og et fælles fokus på at skabe værdi
for både kunden og banken. Jeg har været en del af Middelfart Sparekasse siden
2007 og har arbejdet med erhvervskunder i Middelfart siden 2014. Med rødder i
lokalområdet og bopæl her i dag har jeg et indgående kendskab til både
erhvervslivet og de mennesker, der driver det. Det motiverer mig at bidrage til
udviklingen af det lokale erhvervsliv og indgå i samarbejder og netværk, hvor vi
sammen kan gøre en positiv forskel for virksomhederne og området som helhed.