Mit arbejde og mine kolleger inspirerer mig
Flere af mine kollegaer kalder mig nørd, fordi jeg på mit arbejde gerne graver
mig dybt ned i sager for at finde løsninger til kunderne, og til formålet har
jeg altid stor glæde af min erfaring og forkærlighed for forretningsforståelse.
Udover nørd er jeg også en lykkelig familiefar med kone og to børn, som jeg bor
med i Fredericia, mens opvæksten for mig foregik i henholdsvis Skagen og
Horsens. Fritiden bruger jeg gerne i selskab med familien og gode venner, og når
det lader sig gøre, er rammen vores sommerhus i nordjyske Hulsig. En lille
bonusinfo er, at jeg har været til De Paralympiske Lege i svømning, da jeg i en
ulykke som 13-årig mistede venstre ben fra knæet og ned. Så ja …, jeg har en
tatovering af de olympiske ringe.