I Middelfart Sparekasse koster det 35 kr.* pr. måned pr. person over 35 år at være kunde.
*Fra 1. september 2026 stiger prisen til 45 kr. pr. måned pr. person.
Hvis du og din familie samlet set lever op til mindst ét af kriterierne nedenfor, friholdes alle i familien for kundegebyret. Din familie er defineret som de personer du deler adresse og økonomi med.
Hver måned ser vi på, om du opfylder ét eller flere af kriterierne, og pålægger eller friholder dig og din husstand for kundegebyret.
Gebyret dækker nogle af udgifterne til at stille bl.a. konti, netbank og services til rådighed. Det er både omkostninger til drift og udvikling af vores digitale services og omkostninger forbundet med den løbende håndtering af kundeforholdet.
Kundegebyret opkræves på månedsbasis og typisk fra din NemKonto.